En meget vred modehandlerinde (Erika Voigt) er på vej i øsende regnvejr med en ældgammel regning til den lille teatermus Frk. Eva Lindemann (Aase Madsen) som bor i Fru. Svendsens pensionat (Olga Svendsen). Men al modehandlerens galde og vrede klarer Eva til bravur og til sin værtindes store fornøjelse, og uden at ænse hende sejler hun ud af døren for et øjeblik efter at sidde i en Taxa på vej til prøve på Centralteateret, hvor hun danser i koret. Men på vejen sker det værst tænkelige, et uheld, Evas Taxa kolliderer med en privatvogn der tilhører den hovedrige bankier Morgan (Arne Weel) af dette ganske almindelige uheld opstår der uanede komplikationer. Eva kommer forsent til prøven hvilket der resulterer i at hun bliver fyret af teaterdirektør Quintus Ph. Petersen (Ib Schønberg) som i øjeblikket er i forlegenhed for likvid kapital og lige i afskedigelseshumør da han løber ind i den lille dame. Bankieren får i første omgang intet at vide om sin chaufførs lille uheld, men det gør derimod teaterdirektøren da han åbnet en tilsigelse fra politiet til Eva, hun skal møde i retten som vidne til uheldet. Quintus gør store øjne da han erfarer at Eva, som jo er en af hans korpiger, har været passagerer i Morgans privatbil så tidligt om morgenen, det må bestemt have en vis betydning han må nok sikre sig den unge piges alliance for dermed at skaffe sig vej til bankierens checkbog. Kan han få Morgan til at sætte penge i teateret er situationen reddet, foreløbig. Altså ind med Eva, en hovedrolle til hende hvilket ikke passer bedre idet Centralteaterets primadonna den skønne Frk. Dido (Else Marie Hansen) forlader teateret i vrede over den dårlige rolle hun har fået tildelt, godt hjulpet på vej af Quintus og rigisør Mortensen (Arthur Jensen). Naturligvis fortæller Quintus ikke Eva hvorfor han pludselig syntes at hun er et kæmpe talent, men sladderen går over hele teateret snart ved alle i teatret at der er en romance mellem Eva og Morgan. Selv Modehandleren opsøger Eva denne gang har hun en kostbar pels, en yndig kjole og en nydelig cape med til hende. Eva forstår ikke et muk af det hele, regningen for disse varer sender modehandleren til Morgan. Også opdager Morgan pludselig at der eksisterer en ung pige ved navn Eva Lindemann som antages for at være hans veninde. Morgan beslutter at opsøge den unge dame for at stifte hendes bekendtskab. Men Eva forveksler ham med Journalist Berg (Henrik Rechendorff) som skulle lave et interview med hende, Morgan syntes fra første øjeblik godt om den unge pige så han beslutter at spille rollen som journalist Berg til ende. Han udspørger hende om Morgan og Eva som nu har fået sandheden om sit arrangement at vide beslutter at lade som ingenting, hun fortæller løst og fast udfra sin hurtigt arbejdende fantasi. Eva aftaler ned Berg at mødes næste dag efter prøven, men der er ved at opstå en misstemning da Morgenbladet næste dag skriver om Morgan og Evas forhold, men de mørke skyer glider dog hastigt forbi til fordel for et dejligt solskinsvejr. Samme sol skinner ned til Quintus på hans kontor hvor han overfor sine kreditorer kan fortæller at han har skaffet likvid kapital. Modstridende må Eva gå ind på at tilbringe en aften sammen med sin direktør og Morgan, men hvordan fremskaffer hun Morgan som hun jo slet ikke kender, hun overtaler Berg til at spille Morgan for en aften. Næste dag indfinder Morgan sig på Quintins kontor og skriver en check på 50,000 kr. Pint af dårlig samvittighed går Eva til bekendelse og fortæller at det hele er et stort fupnummer og at hun overhovedet ikke kender Morgan. Den falske check ryger i papirkurven og politiet tilkaldes, men Morgan kan godt svarer for sig selv. Det går op for Quintus at det er den rigtige Morgan, kun Eva ved det ikke endnu. Efter forestillingen får Eva sandheden at vide og hendes hjerte svømmer over af kærlighed. Derimod banker Quintus hjerte af alt andet, han opdager nemlig at papirkurven er blevet tømt under al postyret, men han opdager også at ovenover skyerne er himlen altid blå, eller retter sagt i en kulkælder kan findes så store værdier at et teater kan reddes.
Bio Program
I Artiklen (Video Revy Sep 85) herunder forklarer Flemming John Olsen at man destruerede, film incl. negativer da Palladium kun havde tidsbegrænsede rettigheder til manuskriptet.
