Spækhøker Mortensen, eller ”Hr Mortensen” (Osvald Helmuth), som han ynder at kalde sig, er typen på den danske middelstandsmand – med al nationens godmodighed og lune præget i alle træk. Han har en viktualieforretning i det indre København og ejer det hus han bor i. Desuden er han far til 4 børn. Kun én sorg tynger hans sind, han er enkemand. På kvisten i hans hus bor to forældreløse unge piger, de er søstre og fører en grå og trist tilværelse. Den er er syerske og den anden spillelærerinde for gadens børn. Mortensen har tabt sit hjerte til den ældste af søstrene, den stille og fine Bodil (Oda Pasborg). Hun står som idealet på en hustru og mor for hans børn. Mange gange har han friet, men blidt og bestemt har hun afslået hans tilbud. Men Mortensen er ikke typen, som giver op. Og dybt i hans hjerte lurer et lille håb. Søstrene har af deres små penge sparet hundrede kroner sammen, og da Mortensen en dag begiver sig på en billig selskabsrejse til Monte Carlo, beder den yngste af søstrene – den impulsive Karen (Karen Jønsson) – ham om at tage pengene med og prøve lykken for dem ved rouletten. Det sensationelle sker. Mortensen, spækhøkeren fra Blågårdsgade, der ikke forstår et ord af spillet eller sproget, ”sprænger banken” i Monte Carlo. Ude af sig selv af glæde, belæsset med sin gevinst, forlader han Kasinoet, da han pludselig får et chok. En elegant ung mand hæver en revolver, for at begå selvmord. Mortensen styrter til. Den unge mand er en ung dansk baron (Lau Lauritzen jun.), der har spillet alt bort, og ingen udvej har. Mortensen, der synes godt om ham, får en genial ide. Mod et stort honorar engagerer han baronen til at forsøge at gøre den forhenværende spækhøker til En fuldendt gentleman, for som en sådan, tør han atter nærme sig sin udkårne. Søstrenes gevinst på hundredkronesedlen er 3600 kroner. De jubler over de mange penge og bliver enige om at købe sol og glæde for dem. Trætte af den ensformige, grå tilværelse, beslutter de at ekvipere sig flot og holde sommerferie på et skønt slot, der modtager betalende gæster. Nu vælter oplevelser ind over dem. De bliver accepteret af det gode selskab, omsværmet af den mandlige ungdom og nyder livet i fulde drag, indtil den smukke hjerteløse Ulla Platen (Else Jarlbak) krydser deres vej. Optændt af jalousi over søstrenes succes, specielt hos hendes egen tilbeder, planlægger hun en ondsindet intrige. Truende skyer samler sig over de intetanende søstres hoveder. Da ankommer to nye gæster til slottet. Hr Mortensen med sin ven baronen. Mortensen er næsten ukendelig, omtrent slank og elegant klædt. Han braser ind af døren, fulgt af sine børn og chauffør. Hans glade latter runger gennem de fornemme sale. Beundrende ser han, hvordan Bodil i de smukke omgivelser er blevet en strålende sund og glad kvinde, og med sorg konstaterer han, at hun har tabt sig hjerte til den unge greve Tage Urne (Eigil Reimers), der bor på slottet med sine forældre og søster. Endelig opgiver Mortensen sin hemmelig drøm, glemmer enhver tanke om ægteskab, og bestemmer sig til at rejse. Men skæbnen vil det anderledes. Ulla Platens intrige bliver årsag til Mortensens senere lykke. Han får lejlighed til at vise sit djærve mandfolkemod og gode hjerte, kraftig støttet af baronen. Han har en helt privat grund til at støtte Mortensen i hans uselviske kamp for søstrenes lykke, idet han forelsker sig i den yngre søster Karen. Efter en drastisk åndelig såvel som legemlig kamp står Mortensen som sejrherre på valpladsen og det bliver af Bodils mund, at han hører de eftertragtede ord, hun siger af et ærligt hjerte. Jeg holder af dig – du er en fuldendt gentleman.
Bio Program
