Café Firkløver er et lille hyggelig sted. Her huserer Thomas Hansen (Osvald Helmuth). Han er en omhyggelig og venlig tjener. Denne dag er helt speciel: Een af stamkunderne Rentier Birkhøj (Anker Larsen) har fødselsdag. Thomas vil gerne gøre det lidt hyggeligt for den gamle ensomme mand. Derfor pynter han hans stambord med blomster. Thomas og Birkhøj har gennem tiden fået opbygget et varmt venskab. Mangen en fortrolig samtale har de to haft gennem tiderne. Som nu her i aften, hvor de sidder til langt efter lukketid og passiarer. Thomas fortæller Birkhøj om sin store drøm: At blive hotelejer. Thomas har formået at opspare 20.000 kr. Men han tør ikke fange an med projektet, før han har mindst 30.000 kr. Han har ellers fundet den helt ideelle grund, med den rigtige placering, til formålet. Birkhøj tilbyder Thomas at låne ham de resterende 10.000 kr. Det er med stor glæde han tager imod vennens tilbud. “Pengene kan jeg altid få tilbage, den dag du bliver Millionær” siger Birkhøj. Men for god ordens skyld skriver Thomas Birkhøj en kvittering for pengene bag på en smørrebrødsseddel. Da den juridiske side af foretagendet selvfølgelig skal være i orden, henvender Thomas sig til overretssagfører Erlandsen (Aage Schmidt) for at få hans hjælp. Erlandsen ser en fidus i Thomas’ hotelbyggeri og han foreslår Thomas, at han tager hans svigersøn Direktør Ranggaard (Helmuth Larsen) med som kompagnon. Da han også skyder 30.000 kr. i byggeriet, bliver Thomas kisteglad og slår til. Nu begynder der en pragtfuld tid for Thomas. Han frydes ved at se, hvordan hans hotel skyder op og hans forventninger og planer for fremtiden er store. Men så indtræffer der en katastrofe: Birkhøj dør, og da han ingen familie har, sættes hans bo på auktion med Erlandsen som eksekutor. Ved gennemgangen af afdødes papirer, finder Erlandsen den smørrebrødsseddel, hvor Thomas har kvitteret for lånet på 10.000 kr. Det har i virkeligheden ikke været Birkhøjs mening, at Thomas skulle betale pengene tilbage, før han var kommet rigtigt i gang og var begyndt at tjene penge, men kvitteringen er juridisk holdbar. Det får den griske Erlandsen til at øjne en mulighed for at tilegne sig en let fortjeneste. Han lader sit kontorbud, den gamle Gyldensø (Aage Foss) være stråmand og køber gældsbeviset for 100 kr. Nu bliver Thomas tilsagt til møde på Erlandsens kontor. Ved ankomsten møder han Erlandsens datter Karen (Karin Nellemose). Han bliver meget betaget af hende, uden at vide, hvem hun i virkeligheden er og inden han får samlet sig sammen, er hun væk. Til sin store overraskelse erfarer Thomas, at ejeren af gældsbeviset vil gøre udlæg i byggeriet og at Ranggaard vil trække alle sine penge ud af foretagendet. Det vil medvirke til, at det halvfærdige byggeri går på tvangsauktion. Det begynder at dæmre for Thomas, hvad det er Erlandsen og hans svigersøn vil: Når tvangsaktionen er ovre kan de overtage byggeriet for en slik, hvis ikke det lykkes ham at stable 10.000 kr. på benene. Hvor skal han kunne finde nogen, der vil låne ham så mange penge, når han balancerer på fallittens rand? Thomas vender tilbage til sin gamle plads i Firkløveret. Her møder han kun hån. Thomas bliver så rasende, at han gennemprygler både værten og gæsterne og går sin vej. Nu kommer der en hård til for Thomas: Ingen penge, ingen job og humøret helt nede i kulkælderen. En tid ernærer han sig som gårdsanger og i den forbindelse træffer han Karen der, med sit gode humør og lidt god mad, får ham på mærkerne. Nu sker der det heldige, at Cordelia Erlandsen (Karen Caspersen) siger sin stuepige op, så Thomas søger jobbet som mandlig husassistent. Erlandsen er ikke videre begejstret for ham, men fruen er meget tilfreds, så Erlandsen er totalt magtesløs. Thomas passer sit arbejde med megen omhu og hans sunde indstilling til livet er mange gange med til at udjævne familiens fortrædeligheder. Erlandsen har tilkaldt en gammel ven fra Ringkøbing Hotelejer Ravn (Axel Frische). Han skal stå for den daglige ledelse af hotellet, når det engang er færdigbygget. Men da Ravn erfarer, hvordan det hele hænger sammen, ordner han sagen på sin djærve jyske sans for retfærdighed og alt arter sig til alles tilfredshed og alt kommer på den rette hylde.
