Vi befinder os i en sjællandsk landsby i årene før stavnsbåndet læsning. Jacob (Peter Poulsen), oldermanden Jeppes (Henrik Malberg) søn, går fra gård til gård og blæser til bystævne. I dag skal bønderne mødes for at drøfte, hvornår man kan tage fat på rughøsten. Den unge bondeknøs, som er ivrig efter at få begyndt, nærer ikke stor tillid til, at man kan blive enige. Da han kommer hjem, spørger han sin far, hvorfor de ikke kan høste med det samme. Måske går det ligesom sidste, da rugen stod og rådnede på marken. Han begriber ikke, at de altid skal gå og vente på de andre. Den gamle bonde giver ham en skarp tilrettevisning: “Lad være med at gøre dig klogere, end du har forstand til! Den, der ikke kan rette sig efter andre, kan heller ikke regne med de andre, når han trænger.” Bønderne samles under bylinden, og efter megen snak frem og tilbage enes man omsider om at begynde høsten i overmorgen. Men nu kommer ridefogeden (Peter Nielsen) og giver ordre til at møde på avlsgården til rughøst næste morgen kl. 4. Han rider bort, mens bønderne ser hadefuldt efter ham. Det er det sædvanlige, at herremanden (Valdemar Møller) forhindrer dem i at passe deres egen jord. I den tidlige morgen stiller bønderne på avlsgården. Efter af ridefogeden har mønstret og undersøgt deres redskabet, begynder det hårde arbejde i marken. Ridefogeden holder opsyn med dem og lader uden skånsel sin ridepisk suse over de mindre arbejdsvillige. Der er kun een, som han viser venlighed. Det er en køn ung pige ved navn Anna (Grethe Paaske). Jacob elsker Anna, og det koger i ham af raseri, når han ser den brutale ridefoged gøre tilnærmelser til hende. Han har den største lyst til at gå løs på tyrannen, men han ved, hvilke følger det kan drage med sig og bider harmen i sig. Mens arbejdet går sin gang, tager herremanden til København, hvor han sælger høsten til den snu købmand Adrian (Charles Wilken). Man forstår at herremanden er så forgældet, at han er nødt til at sælge for den pris, købmanden byder. Men “nådigherren” glemmer snart alle fortrædeligheder i et muntert lag med gode venner i et af hovedstadens gæstgiverier. Hjemme på marken, slider bønder med rughøsten. Jacob pådrager sig ridefogedens vrede og piskes, så han segner. Kort efter er Anna i kløerne på ridefogeden, men frelses af tililende bønder. Jacob har mest lyst til at stikke af. Han føler han ikke kan leve dette usle liv i fattigdom og ydmygelse. Det er kun kærligheden til Anna, der holder ham tilbage. Nye tider er ved at bryde frem. Bernstorff (August Liebman) og Reventlow (Carlo Wieth) har længe arbejdet på reformer. Vi overværer den historiske samtale mellem den unge kronprins Frederik (Bjarne Henning-Jensen) og grev Reventlow, hvori kronprinsen giver ordre til nedsættelse af den store landbo-kommision. Vi hører udsnit af kommissionens forhandlinger og ser til sidst kong Christian VII (Elith Pio) skrive under på forordningen af 20. juni 1788, som ophævede stavnsbåndet. Dette gjorde bønderne frie og stillede dem lige med andre statsborgere. Det var først efter at dette var sket, at der for alvor kom fart i reformarbejder, som ellers så småt var forberedt, således ved forordningen af 1781 – loven, der betingede udflytningen. Men så dybt var bondestanden sunket i fornedrelse, at mange bønder med mistro og uvilje gik den nye tid i møde. Vi ser nogle af de ældre bønder i landsbyen gå til degnen for at bede ham skrive til nådigherren, at de helst vil leve i det gamle bysamfund. “Vi vil prøve,” siger den ene af dem, “om vi ikke kan få ordnet det sådan, at vi kan bliver, hvor vi er og holde sammen i det gamle fællesskab. Hvis vi kan få lov til at leve vor tid ud i det, som vi forstår og kender til, så kan de unge jo flytte ud i det nye.” De unge er lykkelige for den nye frihed. Jacob holder bryllup med Anna og hans forældre går på aftægt hos dem. Jacob har nu fået noget at arbejde for. Han lærer nye driftsmetoder og forvandler sumpede enge til frugtbar agerjord. Og han beslutter at tage et lån i kreditkassen og købe gården, så han er uafhængig af herremanden. Gamle Jeppe er meget betænkelig og advarer ham. “Der kan komme krig og kvægpest og elendig, som man har set det før, og så står du der med gæld til kreditkassen og er lige til tiggerstaven.” Til sidst bøjer Jeppe sig dog for sønnen, og det er en stor dag, da Jacob drager afsted for at afslutte handelen om gården. Trældommens tid er forbi. Vi ser ham som den frie bonde, der tilsår sin mark, hvor morgendisen endnu ligger som et slør, der snart vil forsvinde for den strålende sol.
Bio Program