Efter livets mange omskiftelser er ægteparret Brasen (Rasmus Christiansen & Ellen Gottschalch) havnet i en lille nørrejysk provinsby, hvor de har åbnet et sommerpensionat, og med hjælp af snart sagt hele byen skaffer de sengeplads til 28 personer. Annoncen er indrykket i et Hovedstadsblad. Nu er alt parat, kun gæsterne mangler. Næsten hele byen er interesseret i det Brasenske foretagne. Konsul Terkildsen (Richard Christensen) der ejer den gård, Brasen har lejet. Manufakturhandler Rist (Helge Kjærulff-Schmidt) har leveret det meste af sengetøjet på kredit. Slagter Andersen (Sigurd Langberg) har allerede længe haft penge tilgode, alle byens handlende, ja hele byen venter spændt på turiststrømmen, og hver gang dagvognen ruller gennem gaderne, kommer alle de mange nysgerrige ansigter til syne i gadespejlene, og hver gang er det en skuffelse. Men en dag kommer der uventet mange passagerer med Aalborgbåden, og nogle timer senere ruller en fuld besat vogn ind i den lille provinsby, og nu lyder der gennem gaderne. De er kommet. Da Hr og Fru Brasen hører gæsterne komme bliver de helt rundt på gulvet, de aner ikke deres levende råd, hvordan de skal klare det med alle de mennesker på en gang. Vi har bestilt for en måned siden, siger de 4 lærerinder (Ellen Margrethe Stein, Gorma Haraldsted, Gudrun Lendrup og Minna Jørgensen) ret så forarget, og stakkels Fru Brasen søger at ordne alt på bedste måde. Skoleinspektør Rasmussen (Johannes Meyer) med hustru (Karen Berg) og to små sønner (?) finder det uforskammet med den uorden, mens den gamle Admiralinde (Gudrun Lohse) med sin halte datter Else (Karen Lykkehus) synes, der er dejligt og tager situationen med største venlighed. Snart kimer klokkerne fra alle værelserne, én vil have frisk vand, en anden mangler sin kuffert, og en tredje mangler håndklæder o.s.v., og midt i det hele råber Brasen ’ Nu kommer de i Wienervogn’. Det er Generalkonsul Fryant (Albert Luther) med frue (Augusta Blad) og datteren Johnny (Inga Schultz), som på deres vej til Skagen vil gøre ophold hos Brasen. Fru Brasen viser selskabet sine og sin mands værelser, som de med glæde tager imod. Johnny Fryant vil imidlertid bo hos sin veninde Ingeborg (Inger Stender) Borgmesterens datter som hun lige fik hilst på da de kørte gennem byen. Hun og Ingeborg har for år tilbage været på pension i Schweiz. I Borgmesterens (Albrecht Schmidt &Agnes Thorberg-Wieth) hjem hersker der intet harmonisk familieliv. Ingeborg lever under trykket af forældrenes uoverensstemmelse, og hun drømmer om de år, hun opholdt sig i Schweiz, og hvor hun traf den unge ingeniør Knud Ender (Henrik Bentzon), der nu uventet er kommet til den lille by som en af Brasens gæster. Da Ingeborg om formiddagen gik hjem efter at have været ude og bade hilste hun i forbifarten på Knud Ender og hans ven ingeniør Eigil Verner (Martin Hansen), og det gav et stik i hendes hjerte ved mindet om deres første møde. Brasen har store vanskeligheder, intet er forberedt til en invasion af den størrelse, men ved hjælp af datteren Signe (Ingrid Matthiessen) og Bedstemoderen (Mathilde Nielsen) får de stablet en middag på benene. Gæsterne som allerede har indfundet sig i spisestuen tramper utålmodigt i gulvet. Midt onder middagen ankommer to cyklister (Torkild Lauritzen & Alex Suhr) de får den varmblodige Frk Lucie (Clara Østø) til bords, som begejstret smyger sig ind til deres sportsklædte skikkelser. Endnu et par ankommer Operasanger Graa (Aage Schmidt) og Frue (Karen Poulsen) som bliver modtaget med begejstring af hele selskabet. Johnny inviterer Ingeborg til middag i generalkonsulens værelser, samtidig beder hun Knud Ender og hans ven, da hun forstår at Ingeborg og Ender elsker hinanden. Alle de mange gæster har skabt liv og glæde i den lille by, og alle mødes hos Brasen, og efterhånden er skænkestuen fyldt til bristepunktet, Graa bedårer alle ved at synge ’ Donna a Mobile’. Ved det efterfølgende bal træffer Fryant til deres store glæde den gamle Admiralinde som er en gammel veninde til Fru Fryant. Else spiller en forrygende polka på klaveret, og Johnny og Verner danser muntret ud sammen, Ingeborg vil ikke danse for hun vil ikke vise alle hvor lykkelig hun er for at have truffet den mand hun elsker. Aftenen går på hæld selskabet opløses ganske langsomt, men Knud Ender og Ingeborg lister stille af ud i den lune sommernat.
