På sin vandring landet rundt er Volle (Carl Astrup) med sin skærslipperbør nået til København. Volle er en gammel vagabond der elsker sin frihed overalt i verden. Hans arbejde giver ham lige til dagen og vejen, og engang imellem en snaps i tilgift, og mere forlanger han ikke af tilværelsen. En tilfældighed eller et af skæbnens luner om man vil gør Volle til plejefar for den 11 årige Peter (Fredbjørn Bjørnsson) søn af den unge enke Grete Jensen (Betty Söderberg). Grete er forelsket i den unge flyttemand Max Jørgensen (Jens Asby) og han i hende. Peter kommer tilfældigvis til at overvære at Max kysser hans mor, han føler sig svigtet og flygter uden et ord hjemmefra. På landevejen træffer han Volle og fortæller ham en lille løgn om at han er flygtet fra værgerådet Volles gode hjerte løber af med ham. Så på den måde går det til at Peter starter som Volles ”Assistent” for Volle ved fra sig selv hvad frihed er værd. Da Grete ser sin dreng løbe bort styrter hun ned på gaden for at fange ham men i sin oprevethed ser hun sig ikke for hun bliver kørt over og føres til hospitalet hvor hun i flere dage ligger uden bevisthed. Imens traver Peter sammen med Volle ud af de danske landeveje selvom han er efterlyst er der ingen der tager notits af drengen sammen med skærslipperen. Volle har købt en overall til Peter det har forandret hans udseende så det måske er det der er årsagen til at ingen genkender ham. På deres vandring når det usædvanelige par til Jylland hvor de om dagen arbejder her og der og om natten sover hvor det nu bedst byder sig. Max er ulykkelig over Gretes sorg, så han gør alt for at opspore drengen. Nu kommer tilfældet Max til hjælp. Han får tilbud om at flytte for en mand i Jylland i nærheden af Hobro en Rentier Villadsen (Charles Wilken) som ønsker at få transporteret nogle kunstskatte til Sønderborg. Da Max gør ophold med sin flyttebil i en kro træffer han Peter som sidder ved et bord og venter på Volle. Max opbyder al sin overtalelsesevne, og under højtidelig løfte om ikke at gifte sig med Peters mor får han drengen til at tage toget til København. Han skriver dog forinden et brev til Volle som han overlader til Kroværten (Johannes Lennø). Volle har opsøgt Villadsen for at sælge ham et frimærke som han tror er meget værdifuldt, men i virkeligheden ganske uden betydning. Volle bliver imidlertid uden så mange omsvøb smidt ud af kunstsamleren, han opdager imidlertid at han har glemt sin gamle hat i huset og går ufortøvet tilbage og banker på. Da ingen svarer og døren er åben går han indenfor og finder til sin rædsel en mand liggende på gulvet med en kniv i ryggen. Men ikke den mand som han antog for at være Villadsen. Han styrter ud af huset hvor han får tilkaldt hjælp. Inden længe er politiet på stedet og Volle bliver arresteret som mistænkt for mord. Imens er Max med sit flyttelæs nået til Sønderborg hvor han afleverer godset på en adresse som stod i brevet. Sagen mod Volle udvikler sig nettet strammes om ham og alt tegner til at han bliver dømt for mordforsøg på Villadsen. Det viser sig at Villadsen mod al forventning overlever. I København læser Peter om sagen mod Volle han giver ikke moderen ro før hun går ind på at rejse med ham til Viborg hvor sagen behandles. I Sønderborg får Max mistanke om at der er en sammensværgelse i gang og han overhører en samtale som bekræftigerer hans mistanke han overmander den ældre mand som i Hobro udgav sig som Villadsen. Max tømmer den ene flyttekasse og anbringer den falske rentierer i den, og i fuld fart sætter han kursen mod Viborg. I ratsalen bedyder Volle sin uskyld og i aller sidste øjeblik dukker Max op med den rigtige gerningsmand. Alt ender således som det skal Peter giver Max lov til at gifte sig med sin mor. Villadsen giver udtryk for sin taknemmelighed og sætter 5000 kr. ind på en konto til Peters uddannelse. Max tilbyder Volle arbejde, men den gamle vagabond takker nej som han siger ”Skal jeg nogensinde hænge mig bliver det ikke i en klokkestreng”
Bio Program
