Den verdensfjerne og distræte professor Jacob Jensen (Helge Kjærulff-Schmidt) lever udelukkende for sin videnskab og sine frimærker. Hvad der foregår omkring ham, i hans eget hjem, har han ingen anelse om. Hans dygtige, kloge og elskelige husbestyrerinde Karen Frederiksen (Ellen Gottschalck) har i de 11 år, der er gået siden hans kone døde, styret hjemmet med kærlig hånd for ham og hans 3 børn. Den håbefulde amatørbokser Oscar (Poul Reichhardt) og de 2 døtre Else-Margrethe (Berthe Qvistgaard) og Birthe (Bodil Kjer). Hun har taget del i børnenes sorger og glæder og hun har mange gange lånt dem penge, når de har haft tørre lommesmerter. Hun har rost og riset dem på de rette tidspunkter – kort sagt været i deres moders sted. Både professoren og børnene tager hende som en selvfølge. De tager hendes store som små tjenester som givet, og forstår ikke helt, hvad hun i grunden betyder for dem. Kun den digre havemand Ørsager (Ib Schønberg) forstår fuldt ud, at det er hende, der holder sammen på det hele. Uden hende var der intet hjem. For den teaterfikserede Else-Margrethe, lykkes det endelig at få en rolle på teatret. Ganske vist, viser det sig, omfatter det kun en replik, men hun er overbevist om, at hendes lykke er gjort. Men der er én, som hendes teatergriller ikke huer, og det er faderens dygtige assistent Peter Larsen (Edwin Tiemroth), som i al hemmelighed elsker hende. For hende repræsenterer han nu kun “en grå”, indholdsløs fortid. En dag ankommer tanten, Rikke Holm (Maria Garland). Hun har kun et formål med sit besøg: Nemlig at overbevise børnene og professoren om, at der mangler en mor og kone i huset. Hun fortæller børnene, at hvis deres far gifter sig, skal han udbetale dem deres mødrende arv. Hun foreslår sig selv, som værende den bedste løsning, og for at få børnene på sit parti, bestikker hun dem med et kontant lån. Hendes plan går i al sin enkelthed ud på, at eliminere Karen, for hende betragter hun som en trussel mod sine egne planer. Under professorens tur til Århus, går tante Rikke i aktion. Hun beskylder Karen for at lægge an på professoren, og samtidig gør hun opmærksom på, at der vil ske en del forandringer i huset fremover. Karen pakker sine kufferter og forlader dem. Den eneste hun tager afsked med, er Ørsager. Han får at vide, hvor hun tager hen. Da professoren kommer hjem fra Århus, står han fuldkommen uforstående overfor, hvad der er sket. Ingen vil give ham en forklaring, men Ørsager oplyser ham, om sagens rette sammenhæng, hvilket der får ham til at opsøge Karen, for at bede om forladelse på familiens vegne. På hotellet får en tilfældig bemærkning fra portieren, professoren til at spørge Karen, om hun vil gifte sig med ham, til det har hun kun et ord “JA”. Det kommer noget som en overraskelse for børnene, da de næste dag i avisen læser om faderen og Karens forestående bryllup. I forvejen er de langt nede. Tante Rikkes evner som husbestyrerinde kan ikke måle sig med Karens. Hun er ved at forlade den synkende skude, ikke mindst fordi hun har brugt alle sine penge, også fordi der intet spiseligt er i huset. Børnene forlanger hun bliver, for at være med til at reparere, hvad hun har været med til at ødelægge. Mærkelige lyde fra spisestuen får dem til at åbne dørene, og der venter dem et veldækket bord serveret af brudeparret.
Bio Program
