En resolut indgriben af Landbetjent Mortensen (Henry Nielsen) og Redaktør af Rønneby Tiende Daniel Jensen (Poul Reichhardt) forhindrer et større drama i dyrenes verden i den lille Provinsby Rønneby. Der opstår et blodigt optrin på torvet. 2 rasende vilddyr kommer i grusom nærkamp. Daniels tante (Petrine Sonne), som hjælper ham på avisen, vil vide om det skal nævnes, hvem der ejer hundene. Dette er det nærmeste man kan komme en sensation i Rønneby. Daniel har en vis interesse på Rønneby Kro: Den kønne servitrice Anne Lise (Bodil Kjer), som er kromanden Bartholdi’s (Johannes Meyer) barnebarn. Kroen er ikke den bedste forretning. De er midt i højsæsonen, men der kommer ingen gæster. Anne Lise har bange anelse om, hvordan det vil gå dem. Daniel mener, at der skal reklameres for kroen og alle dens seværdigheder. Bartholdi skriver i sine ungdomserindringer om den tid, da han var overtjener i ’Maxim’, et festligt sted i Hovedstaden. Men han vil ikke medvirke med dette i et reklamefremstød. Daniel prøver at gøre sin tidligere arbejdsgiver interesseret, men han vil ikke tale med ham. Anne Lise vil gerne vide, hvordan Daniel er havnet på Rønneby Tidende, når han arbejdede på en københavneravis. Ganske simpelt ”Et blåt øje til redaktøren”. En forkert bemærkning da han og Molly (Sigrid Horne-Rasmussen) skulle i biografen. Molly redigerer damesiden på samme avis. Så ”Good Bye” til Daniel. Han og Anne Lise begynder at stykke sammen, hvad de skal skrive om kroen. Det bliver indlagt rindende vand på alle værelserne og alle rum har forskellige navne – såsom: Kongeværelset, Munkecellen og Paradiset. I København virker reklamefremstødet på forskellig vis. Redaktøren kan godt huske ”Maxim” – stedet hvor der sker noget, hvor man morer sig, hvor sproget er frimodigt og opførslen ikke altid er, som familien venter af én. Han sender Molly til Rønneby for at dække historien. Samtidig sættes følgende i Københavnerbladet: ”Den i sin tid så populære, og for sin diskretion så højt skattede overtjener i ”Maxim” hr. D. Bartholdi, nu indehaver af Rønneby Kro, er i disse dage ved at lægge sidste hånd på sine erindringer, som man venter sig meget af”. Denne notits giver helt sikkert røde ører rundt omkring. Første offer er Professor ved Københavns universitet (Knud Heglund). Han går i total panik. Bankdirektør Julius (Sigurd Langberg) er ved at prædike moral for sine to voksne børn, da hans øjne tilfældigt falder på artiklen, i den avis, som han prøver at understrege sin brandtale med. Luften går totalt af ballonen og børnene må nu lige pludseligt det hele. På højeste sted – på ministerens (Svend Bille) kontor – breder panikken sig som en steppebrand. Han tager ikke i mod mere denne dag. Nu starter jungletrommerne. De gamle venner, fra det muntre lag i ”Maxim”, (der nu er blevet gift og har fået social status og anseelse) bliver enige om at tage til Rønneby Kro for at tale med Bartholdi. Standsmæssigt ankommer de til Kroen, sikre på, at de kan købe Bartholdi’s tavshed. Det kan de godt spare sig. Han hverken vil eller kan opgive sit forehavende. De indskriver sig som Olsen, og handelsrejsende alle tre. Det får tjener Sørensen (Ib Schønberg) til at tilkalde David. Her er noget helt ravende galt. Bankdirektøren kender en sagfører Peter Sørum (Lau Lauritzen Jun.), som kan hjælpe dem. Peter møder Molly i toget på vej til Rønneby. Mødet mellem dem er ikke særlig heldigt. Daniel, som genkender de tre herrer vejrer en sensation. Han følger dem overalt og fotograferer dem i alle positioner. Daniel frier til Anne Lise. Hun er ikke helt uvenlig stemt, ved tanken om det lille hus med de blomstrende gardiner og isskab i køkkenet. Med ikke helt fine metoder lykkedes det Sørum at tilintetgøre de kompromitterende papirer. Men som Bartholdi siger: ”Det var kun kladden. Det renskrevne eksemplar er i god behold”. Det lykkedes at få fat i det også. De opdager, at Bartholdi har beskrevet dem som sjove og gode knuder. Nu vil de gøre alt for, at den bliver udgivet. Samtidig lover Bartholdi Anne Lise og Daniel, at han ikke vil offentliggøre sine erindringer. Lettet kan de tre herrer drage hjem til familien og glæde sig over, at alt ordnede sig til det bedste. Daniel og Annelise fik hinanden trods alt. Molly’s bagage havde Sørensen bragt op i Paradiset, og Peter Sørum’s bagage havde han sat udenfor Paradiset, og så måtte de selv finde ud af resten.
Bio Program
