Efter begravelsen står familien udenfor kirkegården og diskuterer hvor meget den afdøde arveonkel den rige legetøjsfabrikant Theobald Olsen har efterladt sig. Men der mangler en den lille Cornelius Nielsen (Max Hansen) der altid kommer forsent, da han endelig dukker op fortsætter diskussionen om hvem mon onklen har indsat som universalarving, Cornelius siger at han er ligeglad bare han må arve det dejlige legetøj han og onklen altid legede med. Sagføren (?) tilsiger dem at møde på hans kontor næste dag for at hører testamentet. Cornelius’ to fætre Henrik Hahe (Knud Heglund) og Hans Hahe (Eigil Reimers) har sammen et stålfirma. Sekretær Frk Poulsen (Berthe Qvistgaard) melder en dag at der er besøg af to af deres aktionærer de to gamle frøkner Møller (Mathilde Nielsen og Petrine Sonne) de er kommet for at hæve noget af det store udbytte som den smarte direktør Henrik Hahe har stillet dem i udsigt. Firmaet har fortiden store udgifter fortæller Henrik, men hvis pengene bliver stående, vil deres afkast blive mangedoblet. På sagførerkontoret er der stor spænding, man venter igen på Cornelius, da han endelig dukker op kan sagføren bryde seglet. Onklen har bestemt at der skal stemmes om hvem der er den dummeste og den der har 3 stemmer skal være arving, hvis ikke det kan opnås er der en speciel kuvert hvor onklen har udset den dummeste. Kuverten må brydes og stor er forargelsen da man erfarer at onklen har bestemt at Cornelius er den dummeste og han arver 750,000 kr. Tante Emma Solberg (Maria Garland) inviterer Cornelius til at flytte hjem og bo i hendes pensionat, hun fortæller ham at hendes datter Johanne (Bodil Steen) længe har været forelsket i ham. Pensionatet står på den anden ende alle pensionærer må afgive deres bedste møbler, puder og lamper blot for at tante Emma kan gøre det godt for Cornelius. Midt i al hurlumhejet ankommer Cornelius med alle sine besynderlige pakkenilliker og bliver modtaget med den hjertelighed der tilkommer en der har arvet ¾ million. På pensionatet stifter han bekendtskab med Frk Poulsen som fortæller ham at hun arbejder hos hans fætter. De to brødre Hahe beslutter at prøve at franarre Cornelius hans penge de vil prøve at gøre ham ked af at have arvet. Samme dag på en barbersalon overværer han hvordan kunderne griner af ham, Morgenbladet har bragt en artikel med billede af den mand der blev arving til en formue fordi ham var den dummeste. Han styrter ud af forretningen og hjem, hjemme ligger der besked til ham om at kommer hen på Direktør Hahe’s kontor. Han bliver overtalt til at skyde pengene i Hahe’s firma med forsikring om at formuen vil fordobles i løbet af kort tid. Hjemme fortæller han tante Emma at han har anbragt pengene et sikker sted nemlig i fætterens firma. Emma farer i flint og kalder ham for det dummeste menneske hun kender, hendes planer om at få et par ud af ham og Johanne er gået fløjten. Cornelius forstår ikke en lyd af det hele, og da fætter hans fortæller ham at han er blevet forlovet med Johanne falder hele hans verden sammen. Han pakker sit habengut og forærer Frk Poulsen sin papegøje og forlader pensionatet. Nu kommer der en hård tid for Cornelius ingen penge og intet job, og en skønne dag må han til pantelåneren for at skaffe penge for ikke at blive sat på gaden fra det usle tagkammer han har lejet. En skønne dag meddeler hans fætter ham at en stor forretning er slået fejl, og alle hans penge er gået tabt. Dybt ulykkelig opsøger han sin gamle arbejdsplads for at søge et job, men da hans gamle direktør hører at han har sat hele sin formue i Hahe’s tvivlsomme firma erklærer direktøren lige ud af posen ”At sådan et dumt menneske kan han ikke bruge i sit firma”. En aften hvor Cornelius tæller sine sidste småpenge, dukke Frk Poulsen pludselig op hun har støvet hele byen rundt for at finde ham. Frk Poulsen er en kvik pige hun har lagt sine egne planer og nu tager begivenhederne fart. Cornelius opsøger fætrene på deres kontor og de kommer op og skændes, det ender med at Cornelius tager fusen på dem. Frk Poulsen arbejder bag kulisserne med sine egne manipulationer og resultatet bliver at de smarte brødre Hahe afslører sig selv. Cornelius redder alle sine penge og situationen tager en lykkelig og ikke helt uventet slutning.
Bio Program