Da Møller Jakob Clausen (Eyvind Johan Svendsen) sidder ved sin kones Christines (Gudrun Lendrop) dødsleje, giver han hende det løfte, at hvis han gifter sig igen, vil han vælge en kvinde der vil være god ved deres lille søn Hans (Lasse Steen-Hansen). Hun nævner i morderlig omsorg Skovfogedens søster Hanne (Betty Søderberg), hun vil sikkert også blive ham en god kone på møllen, for ellers bliver det aldrig som det skal være. Men der er allerede en anden kvinde som i sit stille sind pønser på at blive madmor på ’Højmøllen’. Det er Lise Vibe (Vera Gebuhr) også kaldet ’Skyttelise’ en varmblodig, men beregnende og egoistisk ung kvinde. Hun tjener på Møllen, og har længe været ude efter at vinde Jakob Clausen. Hun har af samme grund givet den forelskede Møllersvend Jørgen (Jørn Jeppesen) en kurv, da han friede til hende. Skyttelise har længe været klar Da Møller Jakob Clausen (Eyvind Johan Svendsen) til ’Højmøllen’ sidder ved sin kone Christines (Gudrun over at Jakob Clausen er svag for hendes besnærende ungdom, hun føler nu, at tiden er inde hvor hun har sin chance. Dårlig nok er Jakobs kone begravet, før hun sætter alt ind på at få Mølleren i sit garn. Jakob har i frisk erindring sin hustrus sidste ord, og han opsøger Skovfoged Vilhelm Christensen (Pouel Kern) og hans søster Hanne i deres hjem. Her føler han sig tryg og veltilpas. Vilhelm og Hanne er to gode og reelle mennesker, og Hanne giver Jakob fred og ro i sindet. Tilmed har hun vundet lille Hanses kærlighed, barnet føler fortrolighed til hende. Jakob indser at hun kan blive en god mor for hans søn. Men samtidig kan han ikke få Lise ud af sine tanker, hendes brændende øjne som ser på ham i utilsløret begær, og hendes velskabte unge skikkelse optager ustandselig hans tanker. Vilhelm advarer Jakob mod Skyttelise og hendes familie, de har langtfra noget godt ry, hendes bror Peer Vibe (Peter Poulsen) er en hensynsløs krybskytte, så Jakob skulle se at få en anden kvinde end netop hende til at bestyre sit hus. Jakob lytter kun med et halvt øre, men da hans svigermor, Madam Andersen (Helga Frier) til ’Dragegården’ energisk rykker frem med den samme mening, indser han, at han er nødt til at gøre et eller andet. Lise er godt klar over hvad vej vinden blæser, men som den viljestærke kvinde hun er, formår hun at få Jakob til at lade alt forblive på Møllen som det hidtil har været. Tiden går og Jakob føler sig mere og mere draget mod Lise. Inderst inde har han en følelse af at Hanne vilde være det bedste valg for ham og Hans. Men hans lidenskab for Lise sidder ham i blodet, ganske langsomt går han sin skæbne imøde, og Lise sparer ikke på krudtet. Tilsidst frier han til hende, og hun siger Ja. Men samtidig tænker Lise på Møllersvenden Jørgen, han er en frisk og kraftig ung mand, som har tændt en brand under hendes skørter, hun siger han bare skal have tålmodighed til hun er frue på gården. Til den tid tør hun uhæmmet følge sine lyster, og blive hans. Samme dag som Jakob kører til byen for at løse kongebrev, mødes Lise og Jørgen i rummet under Møllehatten. Her lader de deres følelser få frit løb, og i deres seksulle rus glemmer de tid og sted. Men skæbnen indhenter dem. Jakob gør ophold på kroen, og kromanden fortæller at det er nytteløst at tage til byen for den mand han skal tale med er rejst fra byen og kommer først tilbage om et par dage. Altså vender Jakob om, og kører mod sit hjem. Da han går gennem sine stuer og kalder på Lise uden at få svar, begiver han sig op i møllen, helt op til det sted, hvorfra kun en stige fører op til rummet under Møllehatten. Og nu hører han, mens skinsyge og smerte flår i hans hjerte, hvordan Lises og Jørgens kærligheds udbrud fylder rummet mens de muntre sig. Alt styrter sammen omkring Jakob, hans lykke er væltet over ende. Ude af sig selv af raseri, og i blind ophidselse tager han sin desperate hævn over de to, som med deres tankeløshed med et slag har gjort livet værdiløst for ham.
Bio Program
