Op med humøret

Impresario og teaterdirektør Ib Stockfeldt (Ib Schønberg) er i en forfærdelig knibe. To af hans hovedkræfter Gerda (Gerda Neumann) og Ulrik (Ulrik Neumann) har forladt ham i vrede og hans søndagsforestilling trues med at gå i vasken. Hvad i alverden skal han gøre?. Så kommer Peter (Jørgen Lønberg) ham til undsætning. Peter er Gerda og Ulriks lillebror og han fortæller direktøren, at når han blot vil avertere med, at han, Peter, skal medvirke i forestillingen, vil Gerda og Ulrik straks dukke op. De har nemlig lovet at akkompagnere ham ved hans debut. Direktøren aner en udvej, men vil dog først sikre sig, at Peter i det hele taget kan optræde. “Ork – sagtens” siger Peter og pifter i fingerne. Straks myldrer alle hans små kammerater ind på kontoret og sammen med Peter demonstrerer de deres forskellige talenter så eftertrykkeligt, at direktør Ib tvinges til at holde sig for ørene. Dagen efter figurerer Peters billede i avisen. Han og hans kammerater skal medvirke i forestillingen. Da Gerda og Ulrik læser, at deres lillebror skal debutere, begiver de sig hurtigt hjem, for at opfylde deres løfte. Vejen er imidlertid lang og trang og de når ikke frem til forestillingens begyndelse. Svend Asmussens landskendte kvintet indleder med en ny iørefaldende komposition: “Ræk mig dit flygel” og derefter hvirvler “De fire fra Villa Rosés” ind på scenen og dansen en sommerfugledans, iklædt florlette gevandter. For at undgå en pinlig pause i forestillingen, må direktør Ib selv optræde. Iført paryk og en flammerød robe, synger han sin vittige og ondskabsfulde Karin Juel Parodi: “Myggen kommer”. Det får hele huset til at juble af henrykkelse. Mens Ib synger, har teaterets regissør (Henry Nielsen) fået en lys ide: Hvorfor ikke vise nogle af de klip fra danske film, som de har liggende og med fortæppet som lærred, præsenteres publikum for klovnen August Miehes overdådige løjer. Ludvig Brandstrup og Osvald Helmuth optræder i en humørfyldt sketch, der ender med, at Osvald synger sucksesvisen “Foroven og Fornejen”. Mens stemningen således er den bedste på scenen, stiger nervøsiteten bag kulisserne. Direktør Ib, der jo ikke ved at Gerda og Ulrik har sat alle sejl til for at nå frem, er fuld af bekymring for, hvordan det hele skal ende. Svend Asmussen og hans Band bliver igen sendt ind på scenen og gør lykke med “Värmlandsvisen”. Sigrid Horne-Rasmussen sætter stemningen endnu nogle grader i vejret med den store schlager “Kammerat med solen”. Så må man igen ty til filmklippene, og i denne omgang ser publikum et par klip, som aldrig før har været offentlig vist. Marguerite Viby og Carl Fischer synger “Gengas sangen” og Svend Asmussen og hans drenge optræder nu for sidste gang i forestillingen. Denne gang med et overraskende shownummer “Hanne” Imens nærmer Gerda og Ulrik sig. De når frem, lige tidsnok til at akkompagnere Peter i sangen “Det står der i det gamle eventyr” som den 12-årige debutant får sig en dundrende sukces på. Derefter optræder de to moderne kunstnere i et par af deres bedste numre fra deres eget repertoire “Spøgelsesballet” og “Swingpjatte-dansen”, for til sidst at slutte af med Leo Mathisens “Undskyld”. Så er forestillingen lykkeligt gennemført og direktør Ib kan ånde lettet op. I samme øjeblik melder imidlertid to politibetjente sig og arresterer Gerda og Ulrik, fordi de på hjemvejen har “lånt” diverse transportmidler og direktør Ib og Peter står tilbage med lange ansigter. Før gjaldt det om at få Gerda og Ulrik ind, nu gælder det om at få dem ud.