Otte Akkorder handler om mennesker i krise kædet sammen af Chopins vals i cis-moll, indspillet på grammofonplade. Det er den gennemgående røde tråd og denne grammofonplade cirkulerer rundt fra den ene episode til den anden. Enten bliver den købt, foræret væk, glemt, byttet eller slet og ret stjålet. Georg (Erling Schroeder) har en affære med sin gamle ven Johannes (Asbjørn Andersen) kone Sonja. Det er ham, der køber grammofonpladen. På vej ud af forretningen møder han sin gamle ven Johannes. Johannes betror Georg, at hans, før så lykkelige, ægteskab er ved at havarere. Han er sikker på, at Sonja er forelsket i en anden mand. Georg råder ham til at tale med hende – fortælle hende om sin mistanke. Inden de skilles, forærer Georg Johannes grammofonpladen med en hilsen fra ham til Sonja. På vejen hjem forærer han grammofonpladen til et bud (Buster Larsen), som straks omsætter den i kontanter. Musikpædagog Jørgensens (Peter Malberg) unge elev, Erik (Hans Henrik Krause), har samme dag købt den. Det viser sig, at det er Jørgensens ungdomsven Max Sikowski, som har indspillet den. Jørgensen venter samme dag besøg af ungdomsvennen. Det er over 17 år siden, at de sidst har set hinanden. Han betror sin unge elev, at han i sin tid hjalp Max med at nå berømmelsens tinde. Da Max melder afbud, går Jørgensen i sort. Jørgensens unge tjenestepige Ellen (Bodil Kjer) har tidligere på dagen truffet styrmanden Poul (Gunnar Lauring). Hun opsøger ham på hans skib, som er en Finlandsdamper. Hun har grammofonpladen med, og mens han henter grammofonen, opdager hun et billede af to små drenge. Hun formoder derfor, han er gift. Mens musikken spiller, betror Poul Ellen, at han er skilt. Han havde opdaget, at så snart han var ude af døren, dyrkede hans kone hans bedste ven. Derfor blev de skilt. Poul føler sig meget tiltrukket af Ellen. Han be’r hende om at tage med til Åbo, hvilket hun siger ja til. På vej hjem bliver hun fisket op af en lastbil, ført af Aksel (Poul Reichhardt). Han fortæller, at han er på vej til et selskab, hvor de ikke venter ham. I sin iver glemmer hun grammofonpladen i hans bil. Hos Jørgen Svane (Poul Reumert) fejrer man hans udnævnelse til højesteretspræsident. Svane bliver, af sin stuepige, kaldt ud i hallen, hvor en ung mand – Aksel – har spurgt efter ham. Aksel fortæller Svane, at han er hans søn, og kan detaljeret berette om hans forhold til moderen, om en bog han har skrevet i, om en anvisning på mange penge. Svane kan genkende hans beretning. Fru Svane (Katy Valentin) inviterer han ind, uden anelse om hvem han er. Under en tale kommer det for dagens lys at Aksel er Svanes søn. Da han forlader selskabet glemmer han mappen hvori grammofonpladen findes. Ved Apotek “Ørnen” kommer pladen i Gertrud Iversens (Inge Hvid-Møller) besiddelse. Hun skaffer sig adgang til apoteket ved at true Apotekeren (Eyvind Johan Svendsen) med en pistol. Hun betror Apotekeren, at hun har dræbt et andet menneske. Derfor ønsker hun at tage sit eget liv og vil have giften af ham. Han laver hende en blanding, som hun ser sit snit til at drikke, mens han har en ekspedition. Hun har forinden ringet til sin søster. Det viser sig, at hun er et stakkels sygt væsen som har tendens til at tilstå enhver forbrydelse som er begået i nærheden. Manfred Thomsen (Ebbe Rode), en charmerende plattenslager, er på besynderlig vis kommet i besiddelse af pladen. Med den under armen opsøger han Emmy Knudsen (Randi Michelsen), som er leder af en børnehave. Denne kvinde har han hensynsløst udnyttet i længere tid. Udover blomster forærer han hende pladen. Hans eneste formål med hende er at slå hende for penge. Efter et mislykket forsøg spiller han pladen, og med bondesmiger falder hun for ham og han forlader hende med alle børnenes penge. Den unge medhjælper Grete (Helle Virkner) be’r om sin gage. Hun skal til fødselsdag. Hun får grammofonpladen, som hun kan bruge som gave. Musikforlægger Steensen (Ib Schønberg) får besøg af en gammel ven Viggo Jensen (Elith Pio) Stenersen er overrasket over besøget. Da Viggo er ansat i en bank, tror han, at han er kommet i klemme. Under deres samtale kommer det frem, at Stenersen havde været i byen med en ung dame, Grete, og at deres tur endte på hans kontor, hvor de spillede pladen. Viggo fortæller, at hun ikke var fyldt 16 år, og at hun er hans datter. Han starter grammofonen ,skruer op for lyden og kvæler Stenersen. Til sidst ender pladen på et billigt værthus, hvor ejeren Hansen (Johannes Meyer) kommer i et voldsomt klammeri med tjeneren (Olaf Ussing) om hvem der har ret til den. Det ender med at tjeneren gi’r Hansen råt for uforsødet. Det fyger gennem luften med beskyldninger. Tilsidst har tjeneren fået nok og siger, at han er den eneste i kvarteret, der har sagt nej til hans kone. Det gør Hansen så rasende, at han smadrer grammofonpladen med Chopins vals i cis-moll.
Bio Program
