Hvad sker der når man holder en lille provinsbys mentalitet op mod menneskers tåbelighed, det kan være uoverskueligt. Det kan også ses i et spejlbillede af det danske samfund. Det danske samfund og dets stillingtagen til det problem der hedder Værnemagere. Vi ser Værnemageren der har samvittighedsnag Arkitekt Hans P. Isling (Angelo Bruun) der under besættelsen byggede huse i Kiel om dagen, og som Churchills drenge bombede sønder og sammen om natten. Han forsvarer sig med at han handlede efter regeringens ønske, og han forsvarer sig med sin børnelammelse, den der har mærket ham for livet. Men disse forsvar er mere anvendelige over for andre end over for ham selv. Han ved godt, at han har handlet forkert. Læg dertil den kulde han møder overalt hvor han befinder sig. Facit ”En mand der langsomt forvandler sig til alkoholist” Derimod er det helt anderledes med Værnemageren med den robuste samvittighed, eller muligvis, helt uden nogen form af samvittighed. Det er Islings barndomsven , byens store mand, ”Matador” og Direktør Andreas Hylmark (Ib Schønberg) mellem venner kaldet ”Onkel Hylle”. Han har fået en bøde, ganske vist en stor bøde endda, og han er blevet afsat som Direktør for sin fabrik. Men han er som en korkprop, man kan godt trykke ham ned under vandoverfladen et stykke tid, men så snart man slipper er han oppe igen. Han har indflydelsesrige venner, ikke mindst indenfor bestyrelsen i den lokale bank, Stemningen er ved at vende sig, landet skal genopbygges, og dygtige mænd kan ikke undværes. Jojo ”Onkel Hylle” skal nok komme igen, mennesker af hans slags flyder altid ovenpå. På den anden side har vi manden med den alt for fint reagerende samvittighed. Typen er ret sjælden, men de findes. Forhenværende Byretsdommer Visted (Svend Methling) han har under 2. Verdenskrig dømt Danske patrioter, han syntes dengang, at det han gjorde, var det rigtige, men bagefter har tvivlen slået rod i ham som en kræftsvulst. Men han er en usårlig person, en figur fra et tragisk drama, en af dem der jages af hævnens gudinder. Her er endvidere arkitektens kone Erica (Karin Nellemose) hvorom sladderen fortæller, kopulerede med en tysk officer (Asbjørn Andersen). Og endvidere Arkitektens datter Ilse (Lily Weiding) der helst vil tro, at det der siges om hendes forældre er usandheder. Den unge husassistent Thyra Jensen (Kirsten Borch), der er fra Sønderjylland, og som har været forlovet med en ung mand Knud (?) der er blevet skudt under en ildkamp med Tyskerne. Men først og fremmest den tidligere sabotør Holger Nielsen (Hans Henrik Krause) der har fået knust sine illusioner i skuffelse over den udvikling dagligdagen har taget. Uden om disse midterfiguerer grupperer der sig en lang række af andre personer, alle belyst efter deres forhold til ”Besættelsesmagten”. Der er både de protyske, de der gik aktiv ind i modstandskampen, og de ”Lunkne”, de mange ”Lunkne”. Og mellem disse dramatis persona udspilles kampen. En kamp om hvad der skal anses for ret og uret under besættelsen. Kampen om hvem der skal stå til regnskab, og hvem der skal have tilgivelse. ”Og kampen om hvor længe vi skal blive ved med at huske?”
Bio Program
