Det er omkring år 1900, handlingen udspilles i det øde og barske hedeland, hvor befolkningen er tung og gudfrygtig. Helga (Grethe Thordal) der er datter af Karl (Jacob Nielsen) og Birthe (Maria Garland) som har et lille husmandsted ved vildmosen. Hun er en sød og frisk pige, men bliver i sin første plads forført af sin husbond Per Mortensen (Jørn Jeppesen). Da det viser sig at hun bliver med barn, får hun en drøj tid blandt egnens beboer, der betragter dette som noget nær den største skam, der kan overgå en ung ugift pige. Da hun henvender sig til Per vil han ikke hjælpe hende, han nægter ovenikøbet at være faderen. Hendes forældre der kun har til dagen og vejen har ikke råd til at have både hende og barnet, og i sin nød beslutter hun sig til at gå rettens vej for at tvinge Per til at betale underhold til hende og barnet. Men i retten vil han, ved edsaflæggelse, fralægge sig ethvert ansvar, og efter en bevæget retsscene, hvor Helga forhindre Per i at sværge falsk, går hun fortvivlet sin vej. I desperation vil hun drukne sig, men angsten for døden får hende i sidste øjeblik til at redde sig i land, hvor hun hulkende synker sammen. Her bliver hun fundet af Gudmund (Poul Reichhardt), sønnen fra Torpegård. Hans mor, Ingeborg (Helga Frier) en elskelig kvinde, der sidder lænket til sin stol af lammelse i benene tilbyder Helga tjeneste i sit hus. Helga trives på Torpegården, men Gudmunds forlovede den hårde og slægtsstolte Hildur (Nina Pens Rode) får det lavet sådan, at Helga kommer bort derfra. Dette forlangende falder Gudmund for brystet, og han føler som om han begår en stor uret, da han kører Helga til sin nye plads. For at dulme sin samvittighed kaster han sig ud i det vilde liv på det stedlige marked. Her møder han Johan (Ernst Bruun Olsen) Hildurs broder, der længe uden held har forsøgt, at komme Helga nær. Sammen med Gudmund og nogle karle fra egnen turer han rundt og ender i et drikkelag, der udarter sig til et slagsmål, hvorunder Per Mortensen bliver dræbt med et knivstik. Ingen har set hvem der førte kniven, men alt tyder på, at det må være Gudmund. Han selv var alt for beruset til at huske noget som helst, og han pines ved tanken om, at han måske har dræbt et andet menneske. Kort før sit bryllup med Hildur, melder han sig selv. Hildur og hendes familie vender ham ryggen. En der har været straffet eller blot mistænkt, hører ikke til blandt familien på Storgården. Men en anden der fuldt og fast tror på hans uskyld er Helga. Hun forsøger alt for at redde Gudmund, og da hun ser hvor fortvivlet og ulykkelig han er, går hun til Hildur for at bede hende om at hjælpe Gudmund og få ham til at tro, at hun Hildur vil vente på ham. Men alene i sin celle, og med sine tanker er det gået op for Gudmund, at det i virkeligheden er Helga han elsker, og da Hildur kommer til ham, ser hun i hans øjne, at alt mellem dem er forbi, og hun overvinder sig selv til at fortælle Gudmund om Helgas opofrende kærlighed. Gudmund kalder Helga til sig og beder hende vente, til han igen er en fri mand. Det lover hun, og ventetiden bliver ikke lang, idet den virkelige morder tynget af samvittighedsnag tilstår sin forbrydelse. Gudmund bliver en fri mand og med glæde i sit sind, går han ind over vildmosens blomstrende lyng for at hente hende
Bio Program
