Sønnen

Filmen her handler om, hvordan en ganske almindelig mand, en beværter i en dansk provinsby, ejer af café ’Håbet’ en morgen får sin glæde slået itu. Restauratør Christian Christiansen (Ib Schønberg) har netop forberedt sin store rejse, han skal besøge sin eneste søn, der vil bygge hus, og nu skal han hjælpe med et lån, og han har råd til det. Han har sparet øre på øre, og nu er hans søn kommet godt i vej og skal bygge, ikke et dårligt hus med paptag og fiduser, nej, en ordentlig murermestervilla med røde sten og tegl. Netop denne morgen kommer politiet og fortæller ham, at hans søn er fundet druknet i fiskerbyen hvor han boede, Christiansen bliver en anden, forvandler sig, han er ikke længere en fredelig, lille borger, han er pludselig faderen, hvis eneste barn er blevet revet bort, og han vender sig mod den hylde, hvor sønnens mange præmier og sølvporkaler fra hans aktive unge år står, og spørger undrende sig selv, hvordan kan han drukne, når han var så dygtig til at svømme, at han altid fik præmier. Dette spørgsmål er begyndelsen til mange andre. En far, som har mistet sin søn, rejser til byen hvor ulykken skete, og begynder at gå rundt og spørge, små irriterende, stædige spørgsmål, som vækker uro og undren. Faderen undre sig også, der er alt for meget der ikke stemmer med den viden om sønnen han har, og undervejs til sandheden om sønnens død oplever han meget. Han forstår, selvom det gør ham ondt, at sønnens ægteskab med den kønne Sonja (Lise Wolst) ikke har været så harmonisk, som han troede. Han støder sammen med sønnens arbejdsgiver, den almægtige tømmerhandler, som ejer den halve by, og kaldes ’Kongen’ (Gunnar Lauring). Og da ’Kongen’ beskylder den døde for underslæb, som det ikke er nødvendigt at tale om, bliver faderen en desperat mand. For hvorfor må man ikke tale om det?. Han har elsket den søn, men har sønnen svindlet, så må det også meldes til politiet. Det vil ’Kongen nødigt. Faderen tilbyder at gøre det og tvinger derved ’Kongen’ til at anmelde underslæbet. På sin videre jagt efter sandheden om den ung mands død, lærer faderen den lille fiskerby og dens beboer at kende. Han hjælpes af den unge fisker Simon (Frits Helmuth) og Simons kæreste Ketty (Kate Mundt), der er ansat på ’Kongens’ kontor. Simon hader den kvindekære, store matador, som engang har svigtet hans søster Anna (Inge Hvid-Møller), der er opvarterske på kroen. Også Anna ved noget, som hun ikke vil fortælle. Han træffer repræsentanten Max (Kjeld Jacobsen) der var hans søns ven. Også Max forsøger at lyve. Og i ’Kongens’ hjem møder han en mærkelig kvinde, den store mands hustru, fru. Rudi (Karin Nellemose) som også har sine hemmeligheder. Faderens besøg i byen virker som en sten, der kastes i vandet. Der breder sig ringe i større og større kredse, og efterhånden er sandheden om sønnens død en anden. Han var ikke, hvad faderen troede og håbede, men han var heller ikke en mand, der bedrog. Et døgn senere kan en halvgammel mand rejse hjem til sin egen lille by, til café ’Håbet’, hvor han havde siddet så mange gange med sine drømme om en søn. Han har mistet en søn, men fandt en anden i Simon og hans unge kæreste Ketty, som han nu kan hjælpe i vej.