Den gamle vicevært Julius Jensen (Johannes Meyer) lover telegrafbudet at aflevere et telegram til Marianne Friis (Helle Virkner). Hans tanker går tilbage og han mindes alt det, Marianne har været igennem. På hendes arbejdsplads Chez Madame giver Ejeren Fru Poul ( Karin Nellemose) Marianne og den anden medarbejder Frk. Lilly (Bodil Steen) besked på at pynte udstillingsvinduet om og pakke de sidste varer ud, selvom det er nytårsaften. Marianne beundrer de smukke kjoler, og i en af pakkerne finder hun sin drømmekjole. Lilly har en aftale og hun kan kun nå den, hvis Marianne vil lukke og hun smutter nu. Tidligere på dagen har John Bagger (Poul Reichhardt) været i forretningen. Hans Nytårsaftale er røget i vasken. Han havde flirtet voldsomt med Lilly. Marianne havde han derimod ikke set. Nu vender han tilbage for at se, om Lilly stadig er i forretningen, men hun er væk. Her finder han Marianne trist til mode og ladt alene tilbage. Hun vil hjem, for hun er meget træt. Udenfor forretningen venter John, han inviterer hende på café. Han får en ide. De tager tilbage til forretningen. Her får hun lov til at vælge lige, hvad hun har lyst til, han skal nok betale det hele. Marianne finder sin drømmekjole med alt tilbehør frem, og trækker sig tilbage for at klæde om. John er lige kommet fra London, så han har kun engelske Pund. De er vant til at få udenlandsk valuta I forretningen så det er helt i orden. Da Marianne kommer frem fra omklædningsrummet, bli’r John mildest talt forbavset “Askepot er forvandlet til en prinsesse” Den begyndende fortrolighed, der opstod på Caféen, får nu fuld næring. Selvom Marianne ikke er helt fortrolig i den elegante påklædning, føler hun en form for tryghed i Johns selskab. Sammen tager de på Restaurant Nimb. En diskret pengeseddel til inspektøren (Poul Müller) skaffer dem bord nr. 23. De elegante omgivelser og de tårnhøje priser på menukortet, er ved at tage pusten fra Marianne. Der bliver i løbet af aftenen uddelt præmier af konferencieren (Ib Schønberg) og hovedgevinsten, en sød teddybjørn, bliver vundet af bord nr. 23. Marianne må op på scenen og hente sin gevinst Samtidig ankommer et selskab. Fru Poul, hendes mand hr. Poul (Angelo Bruun) og deres venner sagfører Simonsen (Olaf Ussing) med hustru (Betty Lange). Fru Poul genkender Marianne og opdager, at hun har forretningens dyreste kjole på. Hun tror Marinne har stjålet den og henvender sig til hende. Marianne fortæller, at John har købt og betalt, for det hun har på. De engelske pund har hun lagt i kassen i forretningen. Optrinet har gjort Marianne ked af det. Men John kender en kur mod mismod. I løbet af aftenen har de drukket meget Champagne, og Marianne er ikke fri for at have en lille fjer på. Hr. Poul tager hen i forretningen, for at hente de mange penge, for det kan være risikabelt at have dem liggende ubeskyttet. Aftenen er den helt store oplevelse for Marianne. Hun svæver på en lille lyserød sky. Der er dog en hage ved det hele: John skal rejse den næste morgen. Marianne be’r ham om at blive en dag mere. Det lover han. Kl. 24.00 be’r Marianne John om at kysse hende, som om han elsker hende. For hende, er han den mand, hun altid har drømt om. Hun har forelsket sig dybt i John. Hr Poul har betalt sin regning med de engelske Pund, han har hentet i forretningen, men Inspektøren beklager dybt, pengene er falske. Det er penge tyskerne fremstillede under 2. Verdenskrig for at underminere den engelske økonomi. Hr. Poul aftaler med Simonsen, at de mødes næste dag. Der er noget, han gerne vil tale med ham om. John følger Marianne hjem og må hjælpe hende i seng. Det sidste hun siger, inden hun glider ind i søvnens verden, er: ”Husk nu hvad du lovede”. John ville have rejst, men en tyk tåge forhindrer flyet i at lette. Han vender tilbage til Marianne. Senere siger hun farvel til John i Dagmarhus’ afgangshal. John letter sin samvittighed, og fortæller Marianne sandheden om de falske penge. Hun bliver fortvivlet og flygter hjem til Christianshavn. Her taler hun med den gamle vicevært, der åbner hendes øjne. Inden John når ombord, ankommer Marianne til lufthavnen. Hun kalder på ham, og siger at det, han har fortalt ikke ændrer noget ved hendes kærlighed til ham. Hr. Poul er i syv sind, om han skal anmelde det hændte til politiet. Simonsen råder ham i at lægge pengene i kassen igen, for hvis han melder det, vil politiet finde dem der. Marianne fjerner pengene fra kassen og putter dem i en kloak. Hr. Poul forsøger at presse Marianne til at være lidt sød overfor ham. Dette får hende til at forlade forretningen. Her vågner den gamle vicevært op af sine drømmerier og banker på Mariannes dør. Hun åbner telegrammet og glædestrålende fortæller hun Julius Jensen, at John elsker hende og be’r hende komme til Hamburg.
Bio Program
