Den succesombruste forfatter Claus Hiller (Mogens Wieth) tjener mange penge, men i sin letsindighed bruger han flere end han tjener. Han har en yndig kone, Asta (Lily Weiding) og de bor i et dejligt hus i Københavns omegn. Når han plages af skattevæsnet og andre kreditorer, trøster hun ham med, at han snart skal arve sin gamle rige tante ’TUT’ der er barnløs og bor i Paris. Claus har aldrig set hende, men de har brevvekslet i mange år. Hans store indflydelse på den lettere repertoire i teateret medførte nogle ubehageligheder. Unge med skuespillergriller er tilbøjelig til at tro, at han kan hjælpe dem til en fremtid indenfor teateret. Den unge sanger Bent Larsen (Henning Mouritzen) har i længere tid ringet til ham for at få ham til at hjælpe sig, disse opringninger irriterede Claus i den grad, at han smækker røret på hver gang Bent ringede. Bent bor i pensionat sammen med en fhv. provinsskuespillerinde Dagmar Anastasia (Ellen Gottschalch) hun mener at Bent er et stort talent, så hun har uden vederlag undervist ham i dramatik. Det er også hende der skubber på så han tager ud til Claus Hiller hjem. Med bankende hjerte ringer han på døren, men da ingen reagerer tager han i dørhåndtaget, og opdager at døren ikke er låst, nysgerrig kigger han sig omkring og konstaterer at huset er tomt. På flyglet ligger en håndskrevet node og en tekst. Det er Hillers nye produkt. Det pirre Bents nysgerrighed, han sætter sig til flyglet og spiller melodien. Så får han en ide, han indsynger sangen på Hillers båndoptager, og afventer hans hjemkomst hvor han vil spille båndet for ham. Det lader imidlertid til at vare længe, så Bent benytter tiden til at læse et brev til tante Tut og forfriske sig med Hillers Whisky. Da Hillers kommer hjem finder de til deres overraskelse en fremmed mand sovende i en lænestol. Claus tror det er en indbrudstyv, og han rusker i ham, da han endelig vågner siger han i sin forvirring ’At han skal hilse fra tante Tut’. Det virker som et trylleord, og Claus bliver ovenud elskværdig. Bent ser ingen anden udvej end at broderer videre på den lille hvide løgn, han fortæller at tante Tut kommer til København på Torsdag. Claus og hans kone Asta synes det er en god ide, at Bent skal bo hos dem mens tante Tut er på besøg. Med historien om tantens besøg har Bent sat noget i gang som han ikke kan standse. Han får den ide at lade Dagmar agere som tante Tut. Først da han forklarer hende at det kun er en rolle hun skal spille erklærer hun sig villig. Det er jo længe siden hun har fået lov til at spille komedie. Den elskelige Dagmar kommer til at spille sit livs glansrolle, og kan glæde sig over den hjertelige modtagelse Claus og Asta giver hende. De har begge dårlig samvittighed fordi de tidligere kun har betragtet hende som en arvetante. Dagmar nyder tilværelsen i villaen og kommer til at holde umådelig meget af Claus og Asta, og hun gruer for hvad der vil ske, når historien bliver afsløret. En dag Dagmar er alene hjemme dukker der en yndig ung pige op, og præsenterer sig som tante Tut fra Paris. Ganske vist er hun ikke den rigtige tante Tut, denne er død for mange år siden. Den unge dame er Tuts datter udenfor ægteskabet, hun har fortsat moderens korrespondance med Claus fordi hun følte sig ensom. Hendes rigtige navn er Tove Deuleran (Helle Virkner), og nu er hun kommet til Danmark for at lærer moderens fædreland at kende. Det går hurtigt op for Tove, at den gamle dame har noget at skjule, og da Claus og Asta kommer hjem udgiver hun sig som en ven af tante Tut, der har inviteret hende til at bo i huset nogle dage. Efter den nye gæst ankomst opstår der mange komplikationer, Asta bliver ikke uden grund jaloux på ’Lille Tut’ Bent forelsker sig straks i den charmerende unge pige, og forelskelsen er gensidig. Imidlertid fører en efterlysning i radioen til, at hele svindlen bliver afsløret. Det gør dog intet skår i Claus og Astas hengivenhed for den gamle dame, derimod går deres vrede ud over Bent og ’Lille Tut’. Forfatterens ven komponisten Arthur Blume (Preben Lerdorff Rye) kommer til at spille en rolle i de følgende begivenheder, og Claus gør den overraskende opdagelse, at Bent har en pragtfuld stemme. Så historien om tante Tut fra Paris får en for alle parter en lykkelig slutning.
