I Kastrup lufthavn lander Jon Wiking, maskinen fra New York, og med den er Jens Nielsen (Poul Reichhardt), som for 20 år siden stak af, fordi han i sin læreplads hos købmand Peter Mikkelsen (Knud Heglund) blev beskyldt for, at have stjålet 100 kr. og ingen troede dengang på hans uskyld. Han har ikke spildt tiden i USA, med flid, arbejdsomhed og initiativ, har disse år gjort ham til en særdeles velhavende mand. Da han i sit flotte dollargrin ruller ind i sin barndomsby, oplever han, mødet med gamle “Venner” på forskellig vis, bl.a. Mikkelsen’s bekendelse om, at han havde fundet den forsvundne 100 kroneseddel klemt fast bag i kasseapparatet. Gensynet med faderen Niels Nielsen også kaldet Niels Pind forløber godt. et håndslag, et par undskyldninger, og alt ondt er glemt. På Bøgholm hvor godsejer Duue (Emil Hass Christensen) residerer, truer en tvangsaktion. Jens har altid haft en forkærlighed for stedet, og med mellemkomst af dyrlægen (Kjeld Petersen) køber Jens Bøgholm. Jens går straks igang med forbedringer af det forsømte gods, og ser muligheden af udnyttelse af en gammel grusgrav på Bøgholms jorder. Men her støder han ind i lærer Jesper Jensen (Holger Juul Hansen) som har af godsejer Duue fået lovning, af netop dette sted til en ungdomsgård, men Jens fortæller ham, at det ikke kan lade sig gøre, for nu er det ham der ejer Bøgholm. Duue flytter ind i Inspektørboligen sammen med sin niece Ingrid (Lisbeth Movin), men hun kan ikke forlige sig med de store omvæltninger, og slet ikke med Jens’s metoder, så hun vil rejse væk. Men skæbnen er lunefuld, den vil noget andet.
