Det danske militær indkalder hvert år tusindvis af unge mænd for at de kan lære at omgås våben af enhver art, og for at bringe dem i en god fysisk form. Den uddannelse som de gennemgår indenfor værnene er så forskellig fra det civile liv, derfor er det nødvendig at de lære at lyde en ordre, så man kan skabe en slagkraftig enhed. Unge fra alle samfundslag bliver numre i et geled, og svejses sammen i et fast kammeratskab under det hårde træningsprogram. De lærer at hjælpe og forstå hinanden. Henrik Didriksen (Paul Hagen) arbejdsløs Musiker gift med den søde og sjove Nora (Vera Stricker), Landmanden Viggo (Svend Johansen) som sammen med sin far har glædet sig til hans indkaldelse, Skolelæren Knud Petersen (Louis Miehe-Renard) som falder i staver, da han modtager sin indkaldelse, og hans klasse går helt amok uden han ænser det førend Rektor kalder ham til bevisthed, Fynboen Ole (Preben Kaas) hvis kone Karen (Annie Birgit Garde) der er gravid, og lægen forventer en vanskelig fødsel, Den musikglade Bolleå (Ole Dixon) og Eventyren Peter Rasmussen (Ebbe Langberg) der netop har afsluttet en mangeårig kontrakt med fremmedlegionen. Den forfinede og forkælede Holger Schwanenkopf (Klaus Pagh) kommer et par dage forsent til tjenesten, og må derfor udstå den reglementerede straf. Sammen deler de godt og ondt under uddannelsen som ledes af den bryske oversergent Vældegård (Carl Ottosen) og hans medhjælper korporal Smith (Henrik Wiehe). De to befalingsmænd giver ikke vore venner nogen særlig behagelig start på soldaterlivet, men gutterne forstår hurtigt at Vældegård og Smidt trods den barske tone, godt kan lide dem. Kammeratskabet får forskellig betydning for hver enkelt af de unge soldater. Da Oles kone skal føde, og det kniber med at nå frem i tide til hospitalet, træder kammeraterne hjælpende til. Den generte Knud har svært ved at få sagt de forløsende ord til den pige han elsker, ikke mindst fordi hun er oberstens (Emil Hass Christensens) datter, men her træder kammeraterne også til med en hjælpende hånd. Men for Holger der måtte lægge bil til Oles hospitalsbesøg, og derefter har planer om at rømme, får kammeratskabet en helt anden betydning. Han har hele sit liv været underlagt sin altdominerende mors kommando, Peter passer ham op på banegården og fortæller ham hvordan han selv engang var i en situation som han, Holger, nu befandt sig i. Det får ham til at tænke sig om, og han vender tilbage til flokken, der med deres lidt hårdhærdede måde formår at gøre et mandfolk ud af ham. Næste gang kan møde sin mor er det som en selvbevist og sympatisk ung mand, der kan sætte moderen på plads en gang for alle. Soldaterkammeraternes ukuelige humør præges af deres glæde for musik, Henrik og naturligvis Bolleå er de toneangivende. Det får stor betydning da kompagniet får besøg af ’Soldaterstafetten’. Her konstaterer Oversergent Vældegård med tilfredshed, at den hårde uddannelse er kronet med held. Af den forskelligartede skare unge mænd der mødte ved indkaldelsen, har han skabt en gruppe veltrænede, ukuelige og glade soldater.
