Denne film er et muntert spil med Poeten (Henning Moritzen) og Lillemor (Helle Virkner) som hovedpersoner, om deres daglig bryderier, skuffelser og glæder. Vi stifter bekendtskab med dem en søndag morgen i en lille kvistlejlighed i et temmelig poesiforladt forstadskvarter. Deres plageånd er kreditoren (Olaf Ussing) en sortklædt mand, der dukker op på de mest ubelejlige tidspunkt og energisk kræver penge. Han afholder sig heller ikke fra at bryde helligdagens fred, hvilket ikke mindst vækker naboernes indignation. Der er ikke noget så uforskammet som at forlange kontante afdrag på en søndag. Heldigvis har lykkens gudinde også sine budbringere. Postbudet (Paul Hagen) kommer med et anbefalet brev. Når sådan et brev er fra en sagfører, får man bange anelser og Lillemor bliver ulykkelig. Hun får den opfattelse, at Poeten skal betale 10.000 kr., men det viser sig at han skal have 10.000 kr. Han har fået Møller mindelegat litteraturens ridderkors. Poeten og Lillemor er pludselig blevet eventyrlig rige og efter en hidsig diskussion om pengenes anvendelse får Poeten den lyse ide, at de skal købe det idylliske, stråtækte bondehus, som det har set på. Så kan de bo i skønne, landlige omgivelser, og han kan få fred til at digte. De tager straks ud og kigger grundigt på huset. Det har sine skrøbeligheder, men poeten får det på fordelagtige vilkår. En helt ny tilværelse begynder for dem. Herude, langt fra hovedstadens larm, møde de mærkelige mennesker. Der er Anton (Ove Sprogøe), landsbyens barber og hans forlovede Vera (Lis Løwert), servitrice i kroen. Også de har deres problemer. Det gælder også bageren (Dirch Passer) som er dybt forelsket i Lise (Judy Gringer). Slagteren (Karl Stegger) er i sin egenskab af forhandler af leverpostej og andre fødevarer en særdeles betydningsfuld person, desværre uden respekt for Poetens digtekunst. Så er der købmanden (Valsø Holm), brav og hyggelig, gift med købmandinden (Helga Frier), en noget stramtandet dame. 10.000 kr er ikke alverden, når man har købt hus, skal sætte det i stand og anskaffe indbo og høns. Og det varer ikke længe før Poeten og Lillemor kommer ud for nye vanskeligheder, ikke mindst da kreditoren forstyrrer idyllen. Det ser sort ud, indtil Poeten højst uventet opnår anerkendelse som virkelig digter i landsbyens kreds. Lykken tilsmiler dem atter – og Lillemor kan tilmed betro Poeten en meget glædelig nyhed.
