Det er snart mange år siden, at en ung mand Morten (Willy Rathnov) stod overfor sine bødler ’ Menneske, så svar dog’ råbte en af dem, en dansk overløber, Hippomanden, (Preben Lerdorff Rye) ’er du ikke klar over, at det kan komme til at koste dig livet’. Men den unge mand tav, og hans tanker gik tilbage i tiden. Han tænkte på det sidste halve års begivenheder, der havde ført ham frem til dette. Filmens to hovedpersoner er den unge pige Lis (Ghita Nørby) som er født og opvokset i Slagelse, hun er nu kommet til København for at arbejde inden hun skal begynde på seminarium, hun har lånt sin tantes lejlighed i Istedgade. Istedgade overgiver sig aldrig var et stående slogan i de fem forbandede år, her udspilles også størstedelen af filmen sig. Han er sømand, og var kommet sejlende til København midt under generalstrejken i sommeren 1944. Begivenhederne her havde fået ham til at bestemme sig til at gå ind i det illegale arbejde. I Istedgade mødes Lis og Morten og der opstår hurtigt sympati mellem de to unge. Der er vældig turbulens mellem beboerne her, de bygger barrikader tværs over gaden, her kan alt bruges lige fra gamle møbler til væltede biler, et advarselsråb ’ Tyskerne kommer’ får folk til at søge ly, men tyskernes vilde skyderi rammer en af mændene, Andersen (Asbjørn Andersen). Morten har tidligere været med til at sejle de forfulgte jøder til Sverige, men det han oplever nu forstærker kun hans trang til, at være med i kampen mod besættelsesmagten. Han opsøger den transportleder (Holger Juul Hansen) der stod for Jødernes transport til Sverige, og gennem ham bliver han efter at have afmønstret optaget som medlem af en gruppe. Han var med til både det ene og det andet, men mest våbennedkastning, modtagelser, våbenflytninger og sabotage. Under en fangebefrielse i begyndelse af denne tid vendte han for første gang i sit liv et skydevåben mod et andet menneske. Han dræbte sin fjende, og slipper med nød og næppe væk, senere samme dag går det op for ham, hvad han havde gjort, og han følte sig ubehageligt tilmode. Han opsøger Lis for at gemme sig indtil han kan få kontakt til gruppen, og kan komme videre. Kun hos hende kunne han føle tryghed og slappe af. Presset er dog så stort, at han tilsidst bryder sammen i gråd, og Lis trøster ham på den bedste måde en kvinde kan trøste en mand. Kærligheden mellem de to har vokset sig stor og stærk, men udenfor lurer krigen og skiller dem tilsidst. Deres drømme om ’Når krigen engang er forbi’ og ikke være bange for lyden af en dør der lukkes op, syntes at være uendelig langt borte. Men man må være stærk i troen, troen på en bedre verden efter dette mareridt. En dag de var på besøg hos Mortens forældre (Emil Hass Christensen og Karen Marie Løwert) der har et lille gartneri, får Morten sin faders velsignelse for hvad han har gjort. Lis bliver opsøgt af sin far (Einar Juhl) han bliver fortørnet over, at hun ikke vil rejse med ham hjem, han kalder Morten for en ansvarsløs tølper, men kærligheden til Morten er større end respekten for faderen, så det kommer til et brud mellem Lis og faderen. Under en fabrikssabotage, hvor det kommer til en drabelig ildkamp mellem sabotører og tyskerne med mange døde på begge sider bliver han fanget sammen med resten af gruppen, fængsles, tortureret og dømt til døden. Sammen med fire kammerater blev han henrettet i Ryvangen. Men før han døde, vidste han at kampen og hans offer ikke havde været forgæves. Det skrev han i sit sidste brev til hende. Alle der deltog i det illegale arbejde var kommet ind i modstandsbevægelsen på en ganske tilfældig måde, men de måtte alle før eller senere stille sig selv det spørgsmål ’Er du klar over, at det kan komme til at koste dig dit liv’?. De svarede alle ja, og fortsatte deres virke. De mange der kæmpede for en sag, led og døde må vi ikke glemme, ikke glemme deres angst, ikke glemme deres mod, ikke glemme deres håb om en bedre verden.
Bio Program
