Landsbylægen

Den gamle læge, Doktor Bonnesen (Johannes Meyer) er en træt gammel mand. Han vil afhænde sin praksis og har korresponderet med den unge læge Jens Winther (Ebbe Langberg). Jens ankommer til Fjorslev for at drøfte en eventuel overtagelse af Bonnesens praksis samt hans patienter. Bonnesens smukke unge husholderske Anne Mette Krogh (Malene Schwartz) tager imod. Bonnesen fatter sympati for Jens Winther og giver ham et tilbud, som han ikke kan sige nej til. Samtidig håber Bonnesen, at Jens vil overtage Anne Mette, for hun er en dygtig Husholderske. Bonnesen orienterer ham om hans kollega, Doktor Kjærgaard (Knud Hallest). Han er noget af en modelæge og kan godt give problemer. Bonnesen præsenterer Jens Winther for sin gamle ven sagfører Andersen (Helge Kjærulff-Schmidt), som bor i Stutmestergaarden, som Andersen lejer af Lensgreven. Det er et dejligt hus, der ligger på byens torv. Han har 2 ledige værelser. Dem tilbyder han at Winther kan leje. Han fortæller, at hans kollega Doktor Alfred Kjærgaard længe har været ude efter dem: “Men ham kan jeg død og pine ikke lide. Jeg har fidus til dem unge mand, så derfor er værelserne deres”. Den unge flotte mand undgår heller ikke at vække opmærksomhed blandt byens sladrekællinger. Også mellem byens unge piger – ikke mindst Anne Mettes gode veninde Grethe Strand (Ghita Nørby) – er meget nysgerrig efter, at finde ud af, hvordan han er. Anne Mette og Jens går i gang med at istandsætte de 2 værelse, som Jens vil bruge til sin konsultation. Winthers første besøgende er Dr. Kjærgaard. Han gør Winther et forslag om hvordan de kan dele indtægterne ved kørselsordningen, som de har med byens sygekassen. Men Winther afslår. Han vil ikke være med til at snyde. Kjærgaard kommer med en dulgt trussel. Heldigvis har Anne Mette overhørt samtalen og Jens be’r Kjærgaard om at gå sin vej. Den unge Komtesse Birgitte (Hanne Borchsenius) er kommet hjem fra Paris. Hun er en urolig sjæl og noget af en mystiker. Rygterne om den vidunderlige læge løber som en steppebrand gennem byen, og ender tilsidst hos den unge komtesse. Jens gør Anne Mettes lillesøster, Petrea kaldet “Perles” (Lone Hertz) bekendtskab. Hun er lige ved at køre ind i Jens’ bildør. Stor er hans forbavselse, da han ankommer til sin konsulation. Her venter komtessen på ham. Hun tror, at hun har brystkræft og vil have Jens til at undersøge hende. Hun presser ham til en dybdegående undersøgelse. Dette besøg har vagt opsigt i byen. Andersen har siddet som på nåle af nysgerrighed. Doktor Kjærgaard drukner sin ærgrelse i Whisky. Komtessen er en af mange af hans patienter som unge Winther har “stjålet” fra ham. Komtessen inviterer Winter til at spise middag sammen med hende på slottet. Kjærgaard er formynder for Grethe. Hun har gang på gang advaret ham mod den arrogance, som han udviser overfor sine patienter. Grethe er på besøg hos Anne Mette, da fyrmesteren Bang Jensen (Jørgen Buckhøj) fra Elmø ringer. Han trygler doktor Winther om at komme og tilse hans kone. Hun har fået veer, og har det meget dårligt. Grethe tilbyder at tage med for at hjælpe ham. Hun kender fyrmesterens kone. Winther må fortage en tangforløsning og næste dag er han i aviserne: “Ung Læge har foretaget en vanskelig operation”. Grethe føler sig meget tiltrukket af Winther. Grev Hans (John Wittig) advarer sin søster Birgitte mod forholdet til Winther. Han opsøger Doktoren for ar sætte ham på plads. Her møder han Anne Mette og så er alt pludseligt ligegyldig. De to forelsker sig alvorligt i hinanden. En dag opsøger “Perle” Dr. Winther. Hun er blevet gravid og vil have Jens til at hjælpe hende med at fjerne barnet. Han vil selvfølgelig ikke være med til at gøre noget ulovligt. “Perle” be’r ham glemme det. Hun får foretaget en abort og er nær ved at miste livet. Man gætter på, at det er Winther, der har foretaget aborten. Kjærgård har brugt alle Grethes penge. Som et plaster på såret får hun en kuvert med 2000 Kr. Hun opdager, at pengene stammer fra “Perle” Ved Grev Hans’ og Anne Mettes bryllup får komtesse Birgitte sat skub i Jens. Hun overrækker ham et brev fra Grethe: “Skynd dig Jens, skynd dig inden hun forsvinder ud af dit liv”. Jens fanger hende i gården. Her erklærer han hende sin kærlighed, noget hun har ventet længe på.

Bio Program