Fænomenet generationskløft har altid eksisteret. Det er derfor ingen undtagelse hos familien Henriksen. Faderen Poul (Poul Reichhardt) bankkasser, med Napoleon som hobby, hans søde kone Gerda (Marguerite Viby) er en hønemor for sine 3 børn. William (Otto Brandenburg) hvis store lidenskab er at slå på trommer. Hans to mindre søskende, søsteren Sussi (Lene Christiansen) og lille Tom (Jan Priiskorn Schmidt) En aften får William besøg af en ung smuk pige Nina (Judy Gringer) og de trækker sig tilbage til kælderen. Forældrene har de forfærdeligste bange anelser. Hvad sker der, hvorfor er der så stille, havd laver de?. Forældrene besinder sig dog, de mindes pludselig deres egen ungdom. Næste morgen er katastrofalt, Nina kommer ud af Williams værelse. Forældrene er i vildt oprør, men da William kommer fra kælderen hvor han har tilbragt natten falder der ro over dem. William er ansat på et kontor, han er ved at kede sig til døde med frimærkeslikkeri. Han har en stående aftale med Nina’s bror som har dannet et Jazzband, og de mangler netop en trommeslager. Der er prøve i Jazzklubben samme eftermiddag, men hvordan får han fri. Her kommer Nina ham til hjælp. Prøven går strålende han bliver optaget i bandet. En aften forældrene skal i byen, skal William passe sin lillebror, men i Jazzklubben er der en Impresario som er kommet for at høre dem. Nina ringer efter William, og Tom siger han sagtens kan være alene. Impresarioen synes godt om bandet og lægger sit telefonnummer til dem. Da forældrene kommer hjem, og finder Tom alene, kommer det til et opgør mellem faderen og William. William prøver forgæves at forklarer forældrene sitiuationen, men de vil ikke hører på ham. Næste dag ved morgenbordet siger William, at han vil gifte sig med Nina. Forældrene tror straks det værste, og Poul har svært ved at konsentrerer sig om sit arbejde i banken. Willian kvitter sit job på kontoret, for at hellige sig musikken. Faderen bliver rasende da han opdager, at William heller ikke passer sin skole. Han pakker William’s kuffert og tager til Jazzklubben for at meddele ham, at han ikke mere er ønsket derhjemme. William har en samtale med Nina hvor han be’r hende om at gifte sig med ham, men hun gi’r ham en kurv. Der er en trykket stemning hos familien Henriksen Sussi og Tom spø’r om William ikke kommer hjem mere. Men Poul vil ikke tale om det. Gerda vil ha’ at Poul skal forsone sig med William, og få ham hjem igen. William finder et værelse hos en meget kristen familie, konen oplyser, at pigebesøg efter kl. 21,oo tillader de ikke. Poul opsøger Jazzklubben, her møder han Nina, der spørger om han skal tale med William, han er ikke kommet endnu oplyser hun. Poul bringer sig i en prækær sitiuation, og til alles morskab gør han en temmelig uheldig figur sammen med Nina. Da William dukker op bliver han rasende, og har han et sammenstød med Nina. William lader sine trommer afhente hjemme, derved får moderen hans adresse. Hun har fortal Poul hun er til Bridge, men i stedet besøger hun sin søn. Poul ringer til sin ven og arbejdskollega Almann (Palle Huld) for at tale med ham. Men Almann har damebesøg. Gerdas bridg’s veninde ringer og vil tale med Gerda. Poul får mistanke om at Gerda er hos Almann, og tager ud til ham, med alle jalousiens tendenser, kun for at konstanterer, at han er en nar. Da han afkræver Gerda en forklaring, fortæller hun, at hun har besøgt en mand hun elsker meget højt, og gi’r Poul adressen. Her kommer han til at stå ansigt til ansigt med sin søn. De mange misstemninger bliver ryddet af vejen, og da de bliver smidt ud af værtinden fordi de slår på tromme flytter William hjem, til sin moders og søskendes store glæde. Men som Gerda siger kun for en kort bemærkning. William er voksen, han skal have sit eget hjem. Hun glemmer ikke den galante opvartning som han gav hende på sit lille værelse.
