MS 1 havde i et halvt års tid haft station i Køge, men afgik den 28. august 1943 med kurs mod Horsens. Samme dag havde marineministeriet givet alle fartøjschefer besked om, at der var noget i gære. Det viste sig at være en uofficiel ordre til skærpet beredskab. Det var tanken, at søge ind til Korsør, men i bæltet mødte MS 1 kuling og sø og gik i stedet til Skælskør, hvor man lagde til kaj ved 20.30-tiden. Løjtnant Gad meldte sig telefonisk til Minestrygningstjenesten og fik at vide, at al landlov var inddraget, men det var også alt, hvad man kunne siger over telefonen. Gad forstod en halvkvædet vise og begav sig til politistationen for at spørge om nyt. Her fik han ved midnatstid at vide, at tyskerne havde stillet regeringen et ultimatum og ved 6-tiden om morgenen kom en betjent ned til minestrygeren og sagde, at der nu var undtagelsestilstand. Kort efter kastede MS 1 los og stod ud af havnen. Kursen blev sat mod Agersø, i hvis fredelige lille havn risikoen for at møde uindbudte gæster, ikke var så stor. Løjtnant Gads stilling var for så vidt klar nok. Fra viceadmiral Vedel forelå en generel forholdsordre om, at flådens skibe i tilfælde af tysk overgreb, så vidt muligt skulle gå til neutral havn eller sænke sig selv. Gad traf de nødvendige foranstaltninger til at føre den sidste del af ordren ud i livet, man han havde allerede i hovedet en plan, der kunne bringe MS 1 udenfor fjendens rækkevidde. Og så kom MS 1 til Agersøs lille havn. Befolkningen så først undrende på minestrygeren, men det varede ikke længe, før virkeligheden gik op for dem. De blev sat ind i MS 1’s situation og en hel befolkning gav marinen en djærv håndsrækning. Alle, uden undtagelse, gav sit besyv til hjælpen. Købmanden med sine kolonialvarer og damen på telefoncentralen afbrød forbindelsen til Sjælland, så længe MS 1 lå i havn. Smeden tryllede olie og tjære frem fra jordbærbedene. I lang tid havde man ikke kunnet endsige få en cykel smurt på øen. Olien skulle gemmes, til der blev virkelig brug for den, og det blev der nu. Smedens olie gjorde det muligt for minestrygeren at slippe til Sverige. Og tjæren – ? Masten fjernedes og en del af gasterne gik i gang med at smøre skorstenen og det pyntelige grå skrog over med kulsort tjære. Dermed skønnede løjtnanten meget rigtigt. Han havde garderet sig imod at blive identificeret fra luften som et orlogsfartøj og samtidig var der en chance for, at MS 1 under den videre flugt ville blive aftaget for en skikkelig slæbebåd. Da Gad til sidst inspicerede arbejdet, opdagede han, at der på skibets agterstavn var malet “Sorte Shara” med store bogstaver. Det var en fra besætningen, der havde omdøbt skibet, men havde i farten haft vaskeligheder med stavningen. Adskillige gange under flugten til Sverige kom Sorte Shara på nært hold af tyske patruljebåde, men undgik hver gang deres skarpe projektører, der fejede hen over havoverfladen. En tidlig morgen gled Sorte Shara ind i svensk territorialfarvand og satte atter flag og vimpler som dansk orlogsfartøj. Kort efter lagde den til i Trelleborg.
Bio Program
