Gudrun

Gudrun (Laila Andersson) er den dejlige pige, som indeholder alt det gode, som man tillægger en ung, på sin vis, almindelig pige, men alligevel én, som er anderledes. Hun er flittig, en pige der vil noget og har lyst til at lære. Hun er kort sagt, en pige, man slet ikke kan lade være med at forelske sig i og det er der også tre mænd der gør. Barndomsvennen Manne (Jørgen Buckhøj), der er håndværker, er godheden selv, stærk og mandig med sans for smukke ting i naturen og i hverdagen. Direktør Hollund (Poul Reichhardt) chefen for et stort bilfirma, er dygtig og energisk men, har som på grund af flid og stræben haft et indholdsløst liv, indtil han gennem Gudrun fornemmer de menneskelige værdier, han er gået glip af. Fru Bruun (Birgitte Federspiel), Gudruns værtinde, er et vissent levn af victorianismen og det forkvaklede borgerskab, den bonerte moralopfattelse. Mr. Roscoe (Nils Asther), den rige engelske bilkonge, manden, der i Gudrun ser alt det, han har glemt i livet. Han, der har tid og råd til at leve livet, men ikke længere evner det. Ulla (Yvonne Ingdal) er Gudruns kontorveninde. Den muntre livsglade prototype på storbyspigen, lever i nuet, og er Gudruns diamentrale modsætning. Da filmen begynder, er byen netop ved at vågne til nyt liv. Gudrun har travlt med at studere det lille kvistværelse på Christianshavn, før hun skynder sig afsted ind til bilfirmaet, hvor hun er chefens sekretær. I sin frokostpause går hun en tur i Kongens have, hvor hun møder Manne (Jørgen Buckhøj), sin barndomsven. Mødet fornyer deres venskab, og den følgende søndag går de hånd i hånd tur gennem byen. Senere på dagen spadserer de i solskinnet ud til hans slot, et skur i Skudehavnen, men det sted, hvor han nyder sin egen lille verden, hvor han snitter træfugle, hygger sig og glæder sig over naturen og freden. Her fortæller han om sig selv, sine håb og sine drømme og her snakker de sammen om de små dumme ting, som gør tilværelsen lidt lettere. De går ned til stranden for at bade og hopper kåde og glade i vandet. En provokerende bums dukker tilfældigt op. Han vil ikke flytte sig, så Manne stiger op af vandet for at fjerne ham. Det fører til et slagsmål, mens Gudrun ser skrækslagen til, stående nøgen i vandet. Bumsen får klø og fjerner sig så. Gudrun styrter lettet op af vandet og falder glad og taknemlig i Mannes arme. Sammen spadserer de tilbage til Christianshavn. De kommer hjem og elsker med hinanden, da idyllen pludselig bliver afbrudt. Det er chefen, direktør Hollund (Poul Reichhardt), der ringer. Gudrun må øjeblikkelig møde ham i lufthavnen. De skal til en vigtig konference med bilkongen Mr. Roscoe (Nils Asther) i London. De flyver til London, hvor Gudrun for første gang i sit liv oplever udlandet og storbyen. Hollund tager hende med ud og køber dejligt tøj til hende, så hun kan gøre indtryk på bilkongen, som har inviteret dem på gallamiddag, men hende som den eneste kvindelige gæst. Mr. Roscoe bliver betaget af den kønne danske pige, der får har til bords. Middagen bliver en stor succes for Gudrun. Mr. Roscoe inviterer hende og Hollund på køretur næste dag. Glad og udmattet går hun op på sit værelse for at skrive til Manne om sit eventyr i den store by. Da hun er faldet i søvn, kommer Hollund, temmelig beruset, ind på hendes værelse, for at have lidt sjov med hende. I sin fuldskab prøver han at voldtage hende. Han jagter hende rundt i værelset og hun sætter sig voldsomt til modværge. Til sidst får hun ham til at gå. Næste dag kører hun alene med bilkongen, som inviterer hende på en tur jorden rundt som sin sekretær, og han erklærer hende igen sin kærlighed og beundring. Hun afslår høfligt og Mr. Roscoe forærer hende den kostbare bil, de kører i. I mellemtiden har Gudruns værtinde intrigeret hjemme. Da Manne kommer til Gudruns lejlighed for at passe hendes fugle, antyder fru Bruun overfor ham Gudruns søde liv i London. Manne bliver foruroliget og ked af det, og da hun kommer hjem og glædestrålende fremviser den bankbog med de penge, hendes chef har skaffet, ved at sælge hendes bil, bliver Manne rystet over, hvad han anser for hendes letsind, og forlader hende i vrede. Gudrun følger sig dybt forurettet og betror sig til fru Bruun, som trøster hende med at: “sådan er alle mænd” og at Manne i øvrigt slet ikke er noget for hende. Trøst hjælper ikke. Gudrun elsker Manne. Næste dag kalder Hollund hende ind på kontoret og undskylder sin uheldige adfærd i London og beder hende tage med ud på en køretur, så han kan fortælle hende noget, han har på hjerte. I bilen fortæller han, at han er blevet forelsket i hende og tilbyder at lade sig skille fra sin kone, hvis hun vil have ham. Hun har kun Manne i tankerne og afslår. Hollund bliver vred og træder speederen i bund. Vognen farer afsted. Hollund mister kontrollen over den og Da Gudrun vågner på hospitalet, ser hun Mannes smilende ansigt for sig. Han er kommet for at blive tilgivet af pigen, han elsker – hans Gudrun.