Støvsugerbanden

I omegnen af København bor en flok pensionister i en meget stor villa. Ejeren Doktor Bach (Henrik Bentzon) har inviteret en kollega den unge magister Peter Park (Henning Moritzen) til at besøge sig. De har en fælles interesse som de under hans ophold kunne diskutere. Da han dukker op er det på et højst ubelejligt tidspunkt. Han bliver modtaget af doktorens søster den næsten døve Camilla (Clara Pontoppidan) som ikke forstår ret meget af hvad der foregår omkring hende. Doktoren har helt glemt at han har inviteret Park men får ham dog installeret i villaen. Her stifter Park bekendtskab med doktorens barnebarn den unge smukke Lise Bach (Henriette Normann), som han straks føler sig meget tiltrukket af. På Lises spørgsmål til bedstefaderen om han skal ud igen forklarer doktoren at han skal i biografen med sin gode ven Friis (Gunnar Lauring). Men sagen er en helt anden disse pensionister der keder sig gudsjammerligt, har i desperation stiftet en tyvebande ”Støvsugerbanden” som har det ”for tyve” sælsomme værktøj ”En Støvsuger” der dog viser sig at være ganske anvendelig når den bliver camoufleret på den rigtige måde. Udover Friis, Camilla og Bach har banden et 4. medlem Friis’s søster Thea Friis (Agnes Rehni), de udfører et dristigt kup på en Jernbanestation som nok må betegnes for at være genial. I mellemtiden i villaen giver Lise udtryk overfor Park at hun har på fornemmelsen at hendes bedstefar er blevet blandet ind i noget ulovligt, for som hun siger, han er blevet så forandret efter han er blevet pensioneret. Den garvede pensionistgangsterleder Augustin (Johannes Meyer) leder af Guldsnorbanden mødes med sin højre hånd Victor (Hans W. Petersen) på en af byens barrer, Augustin giver udtryk for, at ham Bach irriterer ham grænseløst fordi han ikke overholder en aftale. Men Augustin vil give ham en chance, Victor skal opsøge ham og advarer ham om at kommer han en gang mere udenfor sit distrikt vil han komme til fortryde det. Hjemme i villaen frydes banden over den fine anmeldelse som aviserne giver dem, og at politiet står fuldstændigt uden spor i sagen. I samme avis læser Doktor Bach at Nationalbankdirektøren skal gå af, ham kan han godt bruge, det er jo rart med ”indsiderviden”. Efterhånden som de begår det ene frække kup efter det andet bliver deres krav til hjælpemidler større og større, da de så en aften efter et kup i en sølvsmedeforretning ser en Slamsuger, må de ejer en sådan for som Bach siger det giver et større perspektiv. Lise og Park opdager Bach i en Mercedes med tyske nummerplader dette bestyrker Lises mistanke at Bedstefaderen er ude i noget skidt, og de beslutter at prøve at hjælpe ham. Men uanset hvad de prøver preller det af på den gamle drevne rotte. Slamsugeren er en stor succes de laver et frækt kup mod et rodekontor som de tømmer til sidste krone, men det er ved at gå galt. Politiet finder et smykke som tilhører Camille og de bliver taget med på politistationen, de medbringer deres gamle støvsuger godt maskeret, og på behændig vis får de bevismaterialet til at forsvinde og politiet må lade dem gå. De tager direkte ned til havnen og smider bevismaterialet i vandet. Her får de øje på en sandsuger og ved forespørgsel om hvor meget den kan suge får de at vide sådan ca. 50 – 60 tons i timen det giver Støvsugerbanden nye perspektiver.

Bio Program (8 Sider)
Bio Program (16 Sider)