I den lille idylliske by Middelkøbing residerer byens matador bankdirektør L.W.Jacobsen (Bendt Rothe). Fra sit kontor følger han nøje, hvad der rører sig i byen. I den anledning forsømmer han i nogen grad sin smukke kone Elisabeth (Marguerite Viby). Deres søn Jens (Otto Brandenburg) interesserer sig for musik og sin kæreste Hanne (Daimi). Manufakturhandler Thorsen (Dirch Passer) har været enkemand i 2 år. Voksmannequinerne er hans eneste damebekendtskab, som han elsker at klæ’ af og på. Tit til forargelse for byens gamle stramtandede tanter. I Algade 68 residerer byens glade ‘Enke’ Dagmar (Bodil Udsen), som sælger kolde øller til alle tørstende sjæle. På byrådsmødet er der uenighed om byens fremtid. Skal der opkøbes grunde i Algade, eller laves en omkørselsvej. Jacobsen opfordrer til opkøb, mens installatør Eltoft (Valsø Holm) fra oppositionen vil have omkørselsvejen. Skolelærerinde frk. Mortensen (Birgitte Price) undlader at stemme. Hun er upolitisk og Thorsen, som er forkæmper for miljøet og bevarelse af de gamle huse, stemmer heller ikke. Derfor bliver afgørelsen udsat. På hotel Phønix, hvor Thorsen indtaget sine måltider, er alt optaget, Overtjeneren (Kai Holm) foreslår ham at prøve hos ‘Enken’ Jacobsen prøver at sætte ondt blod for Thorsen i Byen. Men så kommer Don Olsen (Buster Larsen) til Byen. Hos ‘Enken’ gør Thorsen Don Olsens bekendtskab. Dette møde skulle komme til at forandre Thorsens liv. Don Olsen er forhenværende typograf. Han har i 16 år sørget for, at folk dagligt kunne læse om deres tåbeligheder, og da redaktøren en dag beder ham trykke en artikel, om at det lykkedes menneskeheden at sende 800 milliarder ud i rummet, og det aldrig kom tilbage, står han af. Jacobsen prøver at bestikke frk. Mortensen til at få hendes stemme på hans projekt. Hen på de små timer forlader Thorsen og Don Olsen ‘Enken’ i løftet stemning. På deres vej ser de en hest, som de tror er forladt. De spænder den fra mælkevognen og tager den med hjem til Thorsens lejlighed på 2. Sal. Da det kommer til byens kendskab, er katastrofen total. Sladderen iler gennem byen. Thorsen har holdt orgie, så hele loftet var ved at falde ned i systuen. Thorsen fortæller Dagmar og Don Olsen, at han er en færdig mand i byen, og han vil sælge sin forretning. Begge trøster ham og siger, at han skal holde hovedet højt. Don Olsen ledsager ham til byrådsmødet, som borgmesteren vil holde for lukkede døre. Men sådan leger man ikke med Don Olsen. Der skal være fuld enighed, hvis dørene lukkedes, og det er der ikke. Jacobsen henstiller til Thorsen om at trække sig p.g.a. skandalen med hesten. Men Thorsen vil ikke. Han holder en tale for rådet, og slutter med sit slogan ‘Gør gode tider morsommere’ Talen har gjort et vist indtryk på frk. Mortensen. Thorsen kunne godt tænke sig at gøre hendes bekendtskab. Don Olsen giver ham opskriften på, hvordan man vækker en kvindes opmærksomhed. På hotellet får Thorsen og Don Olsen engelsk bøf. Den er så sej, at selv kniven bukker. Resolut tager Don Olsen en kødhakkemaskine op af en pose, han har medbragt. Trods overtjenerens protest bli’r resultatet, at alle står i kø, for at få hakket sin bøf. Don Olsen får vendt op og ned på restauranten, så der pludseligt er alt optaget i fremtiden. Ved næste møde hos Jacobsen, gør frk. Mortensen opmærksom på, at det er forkert at holde møde uden Thorsen. Men Jacobsen affejer hendes protest. Samtidig ringer Don Olsen til alle i byen, og inviterer dem hen til Jacobsen, hvilket der skaber vild forvirring. De to venner pakker, sammen med Dagmar, en velspækket madkurv, som de begi’r sig i vej med, hen til frk. Mortensen. På vejen bli’r de antastet af politiet, som bringer dem på stationen. De får dog lov til at gå, efter at politibetjentene har givet en undskyldning. Thorsen har samtidig taget en voksmannequin med og nogle kjoler, som han forærer frk. Mortensen. Opstillingen danner skyggebilleder på rullegardinet. Næste dag i avisen ruller en ny skandale. Jacobsen har fået Thorsen smidt ud af partiet, så derfor starter Thorsen sit eget parti ‘Individualistpartiet’. For åben TV-skærm frier han til frk. Mortensen. Don Olsen saboterer Jacobsens taletid. Valgkampen er i fuld gang. Thorsen bli’r sejrherre, og vinder borgmesterposten, og sin prinsesse frk. Mortensen. Men Don Olsen foretrækker friheden sammen med sin gamle ven mælkehesten.
Bio Program