Oppe et sted i det rolige og idylliske landskab har to familier købt sig hver et sommerhus, hvor de efter en slidsom uge kan trække sig tilbage og nyde den friske luft og landlivets vederkvædelighed. Tandlæge Gormsen (Ebbe Rode), dennes unge smukke hustru (Hanne Borchsenius), som elsker at solbade i al sin skønne nøgenhed, Gormsens teenagersøn Ludvig (Peter Steen), som ikke kan finde nogen mening med tilværelsen. Ved siden af bor Fabrikant Sandelund (John Price) og dennes hustru, den frodige Fru Sandelund (Grete Scønck). Hr Sandelund har en hemmelighed. Et bestemt sted i plankeværket, ind til Gormsen, kan han lure på den nøgne sandhed, men over for sin kone udviser han sin foragt for den uge frue. Der er to ting, der kan få folk til at begå mord: Matador og hegnsstridigheder. Begge ting falder ind under passionsdrab. Mennesker har fra tidernes morgen haft store vanskeligheder med at leve sammen med hinanden. I særdeleshed naboer. Lige fra første færd har der været, endda grovkornede, uhørligheder mellem de to familier. Ikke mindst fordi Sandelunds fede, grimme hund “Fnug” også i den grad irriterer Gormsen. Så hvis det ormebefængte dyr viser sig på hans grund, “skal han personligt perforerer det”. Han skyder efter den, dog uden at ramme. Sandelund kvitterer ved at hejse et hagekorsflag i Gormsens flagstang, hvilket får Gormsen til at fluks at løsne bolten i sin flagstang, så den vælter ned over Sandelunds morgenbord. Ludvig har en god ven (Jesper Langberg), som deler hans opfattelse af tilværelsen. En dag ankommer med færgen en ung pige, Rikke (Tine Schmedes). Hun bliver indlemmet i deres inderkreds. En dag opdager de to venner, at Sandelund henter en særdeles smuk ung pige ved færgen. Det viser sig at være hans niece, Nille (Elsebeth Reingaard). Ludvig signalerer til hende og de opdager, at de kender hinanden, fra da de var børn. De genoptager deres bekendtskab og de kan, til forskel fra forældrene, godt finde ud af det. Gormsens og Sandelunds prøver at komme til en forståelse, men under en middag hos Sandelund, kommer der nogle sandheder frem og det ender med et skænderi. Sandelunds gartner Andersen (Henry Lohmann) brokker sig over, at Gormsen ikke slår sin græsplæne, men det er Gormsen totalt ligeglad med. Det resulterer i at Sandelund lukker en flok køer ind i Gormsens have. Gormsen kvitterer med at hugge et hul i hækken og jage køerne tilbage til Sandelund. I det idylliske landskab findes der også en djævel, i skikkelse af den skinhellige isenkræmmer Krause (Poul Kern). Han står med et ben i hver lejr, og da det rigtigt går løs står han og betragter det og gnider sig i hænderne, for han kan skovle mange penge i kassen. Det er grove metoder Gormsen og Sandelund tager i anvendelse. Gormsen køber en traktor, så han kan slæbe Sandelunds bil væk og parkere den langt ude i bugten. Nu går det hurtigt: Efter brug af elektrisk tilsluttet havelåge og overklistrende fluefangere, kommer der, i nattens mulm og mørke, en mejetærsker ført af Gormsen, som gør alt for at vælte Sandelunds hus. Men nu er det blevet for meget for ordensmagten. Betjent Holm (Karl Stegger) vil vide, hvad der foregår, men ingen af de to fjendske naboer vil fortælle noget. Deres fejde er ikke slut endnu. Mange slag og nederlag venter dem inden de til sidst jævner hinandens ejendom. Den endelige sejrherre, isenkræmmer Kruse kan med stolthed betragte sit værk, da de slagne stridshaner drager afsted med deres få tiloversblevne ejendele.
