Søren Severinsen (Dirch Passer) og Peter Severinsen (Poul Reichhardt) har fået en hund ,Bølle. Bølle er lidt af en fodboldsnørd, den vil gerne på Bomø’s førstehold, for Bølle har nemlig “Boldøje”. Men dens koncentration forvirres af en køn tævehund “Bibs” som tilhører den flotte fru. Boosholm (Lotte Tarp). men “Bibs” afviser Bølle totalt. Jens Olsen (Jesper Langberg) og Lone Olsen (Lotte Horne) på Strandgården diskuterer livligt om, familieforøgelse, men Lone holder igen, fordi det bliver for stor en belastning for økonomien. Søren har læst i en bog, at hunde på Færøerne, kan varsle hvornår der kommer hvaler, hvorfor kan Bølle så ikke tippe en tolver. Så Søren, Peter og Bølle tipper en enkelt række, der viser sig at være ugens eneste tolver, så der gøres store øjne på Bomø, da postbudet Valdemar (Knud Hilding)eskorteret af landbetjent Rasmussen (Chr. Arhoff) afleverer 338,000 kr. til Søren og Peter. Brødrene deler gavmildt ud af pengene selv kirken får penge til et nyt klokkespil, men præsten vil ikke have at den spiller “Stork, stork langeben”. Thorvald Christensen (Karl Stegger) spiller ikke selv, men skaffer sig naturalier ved at sælge Sørens kupon til øens beboer. Tipstjenesten tror ikke deres egne øjne, da de en uge har 117 tolvere, alle på enkeltrækker, og alle stemplet på Bomø, alle med forskellige navne og hos den samme forhandler Thorvald. Det her må være svindel, så det er en sag for kriminalpolitiet.
Bio Program