En regnvåd aften samler repræsentant Jørgen (Frederik Frederiksen) en blaffer op. Det er en ung pige, Lone (Pernille Kløvedal), der er på springtur fra det pigehjem, som hun er anbragt på. Lone er en urolig natur. Altid på vagt ved den mindste forandring i hendes omgivelser. Hun har levet hele sit 16-årige liv på institution, og har en stor kontant viden om de såkaldte ”skrappe” sider af tilværelsen. Hun flygter fra vanskelighederne – og fra den kærlighed, som man i glimt opfatter, at hun ønsker sig. På pigehjemmet har man opdaget Lones fravær. Ved forespørgsel hos de andre piger får man kun negativ tilbagemelding. Pædagogerne må erkende, at de ikke kan nå ind til hende, og de ved ikke hvordan de skal tackle hende og nu, hvor hun er på flugt, kan der ikke gøres meget andet end at vente til hun vender tilbage. Lone fortæller Jørgen, at hun er på vej til Fredericia for at besøge sin tante. Jørgen byder på smørrebrød, og han tror han kan redde sig et gratis ”knald”. Han er så sikker i sin sag, at han hos tjeneren bestiller et dobbeltværelse. Men han tager grueligt fejl: Lone snører ham. Hun er forduftet, og med hende hans tegnebog med alle hans penge. Trods en ihærdig søgen er hun som sunken i jorden. Lones besøger ”tanten” (?), som på et tidspunkt var hendes plejemor. Hun aner at alt ikke er, som det skal være. Hun be’r Lone om, at være ærlig, og hun indrømmer at hun er på ”Springtur”. Som sædvanligt ender deres samtale med et kæmpe skænderi. Lone flygter videre til København. I Hovedbanegårdens ankomsthal overværer hun, at nogle unge mennesker ’Hippier’ stjæler en kuffert. Hun kommer i snak med dem, og de inviterer hende med hjem. Nu begynder hun, at turnere rundt i forskellige miljøer og i den småkriminelle, barske narkoverden. Under en fest hos en af hippierne møder Lone en lidt ældre Pige Margit (Margit Iversen). Margit har også været anbragt på pigehjem så hun forstår Lone. Hun er den første, Lone møder på sin ”springtur”, som viser en smule interesse for hende, så der opstår sympati mellem de to piger. Margit tilbyder Lone, at hun kan bo hos hende. På et værtshus på Nørrebro møder Lone tjeneren Niels (Steen Kaalø) og de to forelsker sig i hinanden. Margit bliver taget for tyveri i en forretning. Hun og Lone er på ”indkøb” i. Dette medvirker, at Lone ikke tør tage hjem til Margits værelse. Hun opsøger Niels og flytter ind hos ham. Nu begynder der en rolig tid for Lone. Hun oplever for første gang, sammen med Niels og hans forældre, hvad en familie er. Lone søger læge og får at vide hun er gravid. På værtshuset fortæller hun Niels, at de skal have et barn sammen, Niels vil gifte sig med hende, men Lone vil ikke have barnet, og efter et kæmpe skænderi forlader hun Niels. Lone bliver fundet og anbragt på mødrehjem. Her har hun også svært ved at indordne sig, og hun beslutter at stikke af. Lone har, af en af pigerne på mødrehjemmet fået en adresse, hvor hun kunne få hjælp, men det var en fuser. Så hun tager hen til Margit kun for at opdage, at hun er væk. Her træffer hun Trine (Katrine Jensenius) som hun betror sig til. Trine foretager en abort på Lone, men det går ikke så godt. Mens Trines ven (Kim Larsen) ringer efter en ambulance, forsvinder Lone ud af billedet, lige så frustreret og ensom som hun var da hun dukkede op
Bio Program