Arnold (Birger Jensen) – tyve år, er en rod, siger fru Knudsen (Tove Maës). Arnold orker ikke at rive sig løs hjemmefra. Hvor skulle man det, når den to-værelses kan være udgangspunkt for så meget ? Lige fra automatiske strygejern til dyre kameraer i fru Knudsens hatteæske og Preludinpiller i støvsugerslangen! Han bli’r der, også selv om det kan være svært at holde fru Knudsen bare et halvt skridt borte. “Åhh, gi’ mig et kys Arnold – !!. Benny (Ole Ernst) er en gut fra samme sidegade. “Benny har da kommet her” siger fru Knudsen. Benny er Arnolds kammerat, men ikke længere med på det hele, faktisk træt af fiduserne, pigejagten, ulovlighederne, af Arnold. Indtil pigen (Lise-Lotte Norup), sund, simpel og struttende står ude på trappen, gået forkert, i sin søgen efter den systue, hvor hun tror, hun skal gøre karriere. Fra det øjeblik bliver det en handling at lægge hende ned. Allermorsomst hvis man samtidig kan irritere det dumme svin til Arnold. Og det kan man! Men lejligheden er fru Knudsens. Hvad er sådan en vesterbrolejlighed værd, mand og mand imellem. Den officielle vurdering er jo velkendt: den er usund, skulle omgående saneres bort. Men virkeligheden viser, at den altid kan bruges nogle år endnu – af boligaktivisterne: “Tomme lejligheder findes ikke” siger de i filmen – eller af sidegadens næste generation, der i en verden af socialrådgivere, ungdomsoprør og flotte forstæder med store plæner alligevel bli’r der. Fordi det er billigt – ? Fordi det er nemmer – ? Fordi de ikke har andet – ?. (Citat: Leif Petersen, forfatteren)
Bio Program
