40 år efter pornografiens frigivelse udgiver forlaget Peoples Press porno-pioneren Ole Eges erindringer “Tabu”, ligesom Torben Skjøtts portrætfilm Den uartige dreng rammer gaden. Men Pink Flamingo lancerer det, som det i virkeligheden handler om: Filmen Pornografi, der består af ti små film, som Ege optog i perioden fra før pornografiens frigivelse og frem til 1970.
Filmen Pornografi er fra dengang, hvor damerne havde hår mellem benene, og består af ti små film, der er optaget i perioden fra 1964 og frem til 1970.
Alt er instrueret af porno-pioneren og stifteren af Københavns erotiske museum Ole Ege, og filmen fik premiere i Carlton biografen i 1971 med den legendariske filmatisering af ornepigen Bodils eskapader på sin gård i Nordsjælland som forfilm. Pornografi blev en kæmpesucces ved “Wet Dream” festivalen i Amsterdam, hvor Bodil-filmen blev tildelt Grand Prix. Bemærk iøvrigt at musikken bl.a. leveres af ingen ringere end jazz- ikonerne Dexter Gordon, Kenny Drew og Niels-Henning Ørsted Pedersen.