Drama, der foregår i tredivernes København. Den tolvårige Emma (Line Kruse) stikker af fra sit kolde velhaverhjem og får det til at se ud, som om hun er blevet kidnappet ligesom Charles Lindberghs barn. I miljøet omkring værtshuset Nøsen på Nørrebro træffer hun den svenske kloakarbejder Malthe (Börje Ahlstedt). De er begge isolerede mennesker, og der opstår et særegent venskab imellem dem. (Kilde: SDF).