Drama om den unge gymnasiepige Kirsten, som forelsker sig i sin lærer Søren. Hun starter som en pige fuld af livsmod, men p.g.a. hendes forventninger til sig selv og omverden bliver hun skuffet. Hun klarer sig dårligt til studentereksamen og må gå om. Søren hjælper hende, og hun består eksamen. Søren er flyttet sammen med Inge-Lise, som Kirsten tager klart afstand fra. Efter reeksaminationen er hun til fest sammen med Søren på en bodega. Her møder hun en midaldrende mand, og Kirsten bliver gravid. Hun vælger at få barnet, men som højgravid forsøger hun selvmord. Hun reddes, og efter at barnet er født, får hun igen kontakt med Søren. Inge-Lise og Søren flytter fra hinanden, og få måneder efter flytter Kirsten ind. Kirstens sind gør dog samlivet besværligt. Hun kan ikke sove om natten og er stadig jaloux på Inge-Lise og en af Søren’s elever. Hun indlægges på sygehuset efter at have taget 20 sovepiller, men føler nu at Søren og hendes forældre tager hendes barn fra hende. Hun får lov til at komme hjem om dagen, men første aften hun selv kører tilbage til sygehuset for at overnatte, kører hun i stedet ud i skoven. Hun kan ikke klare situationen længere og begår selvmord.