Krokodillerne

Fire uheldige småforbrydere fra Randers-egnen begår om natten indbrud i varehuse, mens de om dagen foregiver at arbejde i Randers Regnskov. Blandt overbeskyttende forældre, en magtsyg kæreste, og en far med lidt usædvanlige krav, driver gruppen rundt og prøver at klare sig igennem tilværelsen. En dag ender et job galt, og de tvinges til at udføre et dristigt kup for at tilbageerhverve tyvekosterne. Undervejs træder de både byens tyrkerbande over tæerne, samt rager uklar med den skumle gangster-bagmand fra underverdenen, som de havde lovet at skaffe varerne til. Det hele kulminerer i et eksplosivt opgør, hvor de fire venner vil finde ud af, om de kan regne med hinanden.

Trailer