Maj bor hos sin onkel Sonny, der er tatovør. En dag da Sonny har en kunde der falder i søvn, går Sonny ind og ser en fodboldkamp i tv. Imens tatoverer Maj kunden med børnetegninger. Sonny bliver bange og han flygter ud af byen sammen med Maj, forfulgt af kunden og hans venner. Maj og Sonny kører mod havet men ender i skoven. Mens Sonny tager en lur oplever Maj skoven. Deres knallert går i stykker og de søger ly hos et lille cirkus. Maj bliver jaloux og flygter tilbage til byen, hvor Sonny finder hende. Her dukker kunden også op med sine venner, som alle vil have lige så fine tegninger som den første kunde.