I den danske komedie ‘Kagefabrikken’, har den midaldrende kage-fabrikant Niels Agger mistet lysten til at leve. Hans kagefabrik er på randen af konkurs, og sammen med hans kone Else, prøver Niels at redde fabrikken, ved at hjemkalde datteren June og hendes mand Jonny. Her har de i sinde at modernisere fabrikken, så den både byder på slankekager, mave-bøjninger og motionscykler.
Men Niels kan ikke overskue denne omfattende modernisering, og vil i stedet gå andre veje med sin fabrik. En dag møder han Zeinab, fabrikkens nye rengøringsdame, som han forelsker sig i.
I rollen som Niels Agger kan man se den anerkendte skuespiller Nicolas Bro, og filmen er instrueret af Kristian Lollike, der har 20 år bag sig i teaterbranchen, men debuterer som spillefilmsinstruktør.