Det sker alt sammen i 60’ernes København. En kvindefrigørelse om ligestilling og ligeløn har længe været på vej, og ruller som en lavine hen over den vestlige verden. I en herskabslejlighed i den pæne del af København residerer en af tidens største kvindelige forfattere Tove Ditlevsen, i selskab med sin sadistiske chefredaktør af en mand, Victor Andreasen. Hendes talent og popularitet er enormt, kun overgået af sin mands destruktive misundelse. For mens hun med sit forfatterskab giver stemme til tidens undertrykte kvinder, og giver dem modet til at forlade deres patriarkalske mænd og søge ud på arbejdsmarkedet, er hans eneste talent at sælge sexistiske formiddagsaviser til folket. Og selv om Tove ser lige igennem sin mands mindreværdskomplekser, finder hun sig i hans ydmygelser og voldelige væsen. For det er ham der kontrollerer Toves stofmisbrug, og de endeløse indlæggelser på den lukkede afdeling – det eneste sted hun kan finde fred til at skrive.
Denne dag er frokostbordet dækket, for de venter en gæst. Som sultne hyæner står de begge klar til at kaste sig over ham. Deres magtspil behøver en tilskuer, en viljeløs legekammerat at kyle rundt med, og hvem vil være mere egnet, end den unge lovende forfatter Klaus Rifbjerg, der hylder den moderne kvindes oprør og nye muligheder. Han tror, at de skal snakke om litteratur i en tid, der tilhører kvinden, men han aner ikke, at der venter ham et blodbad. Eller gør han?