Det er ikke mod og handlekraft som den unge bankassistent Harald Løve (Louis Miehe-Renard) har mest af, han er en lille forsagt mand der nærmest er bange for alt og alle, ikke mindst for sin direktør den arrogante og lapsede provinsmatador bankdirektør Nikolajsen (Volmer Sørensen). I provinsbanken blandt de ansatte findes endvidere en sød ung pige, Elvi Mosehøj (Grethe Holmer), samt bankdirektørens søn Willy (Henrik Wiehe). Løve er forelsket i Elvi, men er alt for tilbageholdende og genert til nogensinde at få sagt, at han elsker hende. Elvi’s far er Handelsgartner Mosehøj (Jakob Nielsen). Byens borgmester Hipolyte Hansen, kaldet Hip-Hansen (Helge Kjærulff-Schmidt), har opfordret ham til at dyrke Pelargonier. Massevis af Pelargonier. Disse blomster skal Mosehøj leverer til den store byfest, der skal afholdes i nær fremtid. Hip-Hansen er en populær, og en forfængelig mand. Han står model for byens lokale billedhugger Frk. Sylvia Storm (Betty Helsengreen). Hans statue skal opstilles på byens nye sportsplads, når den engang skal indvies. Elvi har opdaget at alt ikke er som det skal være i byens ledelse. Der mangler penge på festkommiteens konto, og Hip-Hansen og bankdirektørens inbyrdes forretninger tåler vist ikke rigtigt dagens lys. Hun er lidt for åbenmundet, hvilket resulterer i at hun bliver fyret fra banken. Harald som overværer at Elvi bliver sagt op, får et hjertetilfælde af skræk. Hans mor Fru. Løve (Ebba Amfeldt) sender ham til lægen, og doktoren konstaterer (på grund af en fejltagelse) at det er helt galt med Haralds hjerte. Han har højest tre måneder tilbage at leve i. Bevidstheden om sit snarlige endeligt, får Harald til at blive et andet menneske. Det er ikke fordi han bliver mere modig, selvom det kan se sådan ud, nej han bliver nærmest ligeglad, apatisk, syntes alting kan være ligegyldigt nu, da han alligevel kun har så kort tid tilbage til at leve i. Han skælder sin direktør ud, siger sin stilling op, afværger et bankrøveri, fanger den ene af bankrøverne, giver bankdirektørens søn en ordentlig røvfuld, og går tilsidst ud og morer sig, han hyldes af hele byens befolkning som en helt, som en mand af betydning. Hip-Hansen og Nikolajsen bliver betænkelig ved Haralds popularitet. De har på fornemmelsen at han ved noget om dem, og han kan blive en farlig mand for deres videre planer. Altså prøver de at ’Købe’ Harald, de tilbyder ham den ene store stilling efter den anden. Men Harald sige nej tak. Hans motivering er hele tiden denne, D’herrer kan bare vente tre måneder, så vil de kunne læse i avisen, hvorfor han siger nej til deres tilbud. Elvi opdager at hendes far er ved at blive ruineret af Nikolajsen og Hip-Hansen. I desperation opsøger hun Harald og beder ham om hjælp. Ved hjælp af den lokale billedhugger har Elvi oven i købet skaffet beviser for, at såvel Hip-Hansen som Nikolajsen begge to er lige korrumperede. Harald vil nødig rodes ind i en politisk affære. Han tænker stadig på den korte tid han har tilbage, men da han elsker Elvi går han med til at hjælpe hende. Men netop da han skal til at træde i action, møder han tilfældig den overlæge, der har afsagt hans dødsdom. Lægen vil absolut undersøge Haralds hjerte igen, for tilfældet er interessant og ganske enestående. Og nu får Harald til sin skræk at vide, at han er rask. Han fejler ikke det mindste. Han skal leve. Nu passerer de sidste dages hændelser revy for hans indre blik, han har sagt sin stilling op, skældt sin direktør huden fuld, banket hans søn, og mistet de beviser på Hip-Hansen og Nikolajsens uhæderlighed som Elvi havde overladt til ham. Nu var spørgsmålet havde han også mistet sin elskede Elvi ?. Han bliver med andre ord tvunget til at tage sig sammen for at klarer situationen for den han elsker, og for sig selv, og det lykkedes da også for ham, så han tilsidst med god grund, og med fuld ret kan lade sig fejre som ’Byens Helt’
Bio Program
