Hele den lille by kender adjunkt Tvebo (Poul Bundgaard) som en sur og kedsommelig person. Han er sur på sine gymnasieelever, og på den yndige Ella (Marianne Tønsberg) og den overkvikke Hans Christian (Ole Søltoft), men heller ikke hans kollegaer går ram forbi. Han er ikke mindre tvær og sur i hjemmet, hvor hans søde men forkuede kone Sif (Lily Broberg), forgæves prøver at gøre ham tilpas. Men så en dag da Tvebo træder ud af sin gadedør, rammes han i hovedet af en tagsten. Han bliver båret ind til Sif af nogle arbejdere, der tror han er død, Men Soya’s ’TAGSTEN’ er ikke nogen almindelig tagsten. Hvor den rammer, sker der noget uventet. Soya’s ’TAGSTEN’ udløser den anden person, der bor i os alle. Og for øjnene af sin lykkelige kone og de forbløffede arbejder vågner en ny Tvebo op til sprudlende livsudfoldelse. Glad og munter går han til skolen, hvor han straks indtager den stilige lærerinde Frk Meudon (Bodil Steen), ved at byde hende op til dans, og slutte af med et kys midt i lærerværelset. Nogen tid efter er Tvebo og hans Sif til Fredsligamøde på hotellet. For første gang i sit liv får Tvebo mod til at sige sin hjertens mening om fredsligaen og dens medlemmer, og resultatet udebliver heller ikke. Det fredlige møde ender som et forrygende lagkageslagsmål. Og Tvebo benytter sig af forviringen til at finde sammen med Sif i hotellets bedste seng. Al den kærlighed får Sif til at blomstre op, og Frk Meudon er heller ikke til at kende igen, og enda har Tvebo energi til at gøre stormkur til den dejlige ekspeditrice (Susanne Heinrich). Byens spidser har også lagt mærke til Tvebos forvandling. Redaktøren (Preben Mahrt) vil betale ham kosteligt hvis han vil skrive kronikker, Borgmesteren (Karl Stegger) vil foreslå ham som sin efterfølger, og går ud fra at den ene tjeneste er den anden værd, hvilket betyder at han ønsker at hans søn (?) får nogle bedre karakter i skolen. Da Tvebo foreslår at samle ind til et maleri af rektor (Ove Sprogøe) kvitter denne med at indstille Tvebo til Ridderkorset. Kort sagt den sure adjunkt Tvebo er ikke alene blevet en charmerende Don Juan, men han har også hurtigt lært, at korruption er en god ting, når man selv deltager i den. Støt opbygger Tvebo det han kalder den erotiske idyl, en tilværelse i landlige omgivelser, i evigt solskin og omgivet af masser af kærlige villige slavinder. Men idyllen har sine skavanker. Tvebo forøger ganske vist kredsen af lyksaliggjorte kvinder med en barnepige (Hanne Løye), men da han er hudflettende ærlig overfor damerne, begynder det at krakilerier der at brede sig en uhyggelig jalousi blandt damerne. Da jalousien endelig når Sif, og har fået godt fat i hende, tager hun et drastisk initiativ. Hun giver med fuld overlæg sin mand en tagsten i hovedet. Og han forvandles omgående til den gamle triste sure og kedsommelige tvære mand, og hun fortryder bitterligt. I en festlig slutjagt vendes alt alligevel til det bedste, hvordan, nej for resten det vil at være synd og røbe pointen. Den skal i selv opleve.
