Lisa Hoffmann (Nina van Pallandt) datter af den stenrige dansk-amerikanske oliekonge Hoffmann (Asbjørn Andersen) som opholder sig på en klosterskole i Schweiz, flygter for at være sammen med sin elskede calypsosanger Jacque (Frederik van Pallandt). Det skaber stor opstandelse i alverdens aviser, så snart det kom til pressens kendskab, og endnu værre, da man opdager at de unge optræder sammen på cabaretter i Europa. Lisa’s far er rasende. og bruger alle midler for at finde sin datter, og dermed forhindre hende i at gifte sig med Jacque. Lisa og Jacque må flygte fra sted til sted, skarpt forfulgt af journalister og fotografer. På deres flugt, opsøger Lisa en gammel skoleveninde Judy (Birgitte Price) som bor hos sin tante Clara (Jessie Rindom) og kusine Elisabeth ( Jeanne Darville), i Danmark. Judy får overtalt sin onkel Tobi (Gunnar Lauring) til at skjule Lisa og Jacque på sit landsted. Elisabeth’s forlovede John Hansen (Poul Reichhardt) som er en forretningsforbindelse Hoffmann har i Danmark, bliver ringet op af Hoffmann der forlanger, at han skal finde Lisa, da han har erfaret, at hun opholder sig i Danmark. Judy udgiver sig for at være Lisa, og da John ikke kender hende, tror han at han har fundet den rette, Judy gør det af to grunde, dels er hun forelsket i John, og for at hjælpe Lisa og Jacque. Pressen opsnuser at John har kendskab til hvor Lisa opholder sig, og da Hoffmann kommer til Danmark, gør de ham opmærksom på, at John kender Lisa’s skjulested.
Bio Program