Langt ude på landet i Jylland, en dejlig sommermorgen vågner Martin (Poul Reichhardt) op i en høstak. Martin har bisselæder i sålen, og hans vagabondering har ført ham vidt omkring. Men nu er han vendt tilbage til den egn hvor han tjente som helt ungt menneske. På hans jagt efter sin hat, som en hund havde stjålet styrter han ind på en gårdsplads hvor han torpoderer to ungepiger Karen (Judy Gringer) og Laura (Bodil Sangill) som er på vej ud med vasketøj. Han bliver budt på en kaffetår. Til gengæld gi’r han en sang. En sang har skaffet ham mangen et måltid mad, og en lun lo til at overnatte i. Martin bliver samlet op af en bonde (Karl Stegger) som fortæller han at Anne (Astrid Villaume) på Bakkegårde har siddet enke i lang tid. Det var en forfærdelig ulykke hvor hendes mand blev dræbt på stedet, og hun fik et nerve chock. Hun har en datter Hanne (Ghita Nørby), men det står vist ikke så godt til hos dem. På sin vidre vandring ind over heden møder han Anders (Ib Mossin). En sørgmodig bondedreng som er løbet fra sin plads i utide, fordi bonden var en djævel der hverken havde respekt for dyr og mennesker. Han har lyst til, at prøve lykken i København. Martin tilbyder ham følgeskab, men han takker nej. Det lykkedes ham at få et lift, men indser hurtigt at Martin har ret, han hører til på landet. Så de slår følgeskab. På deres vej bli’r de overhalet af en flok unge mennesker som er på vej til et bryllup. Martin siger til Anders at han skal spille, og de begi’r sig ind på gården. Hanne overrækker Karen (?) og Morten (?) en gris som gave fra dem alle sammen. Spille Peter er blevet så fuld, han er ved at tage sine strømper af , han vil spille harmonika med tæerne. Samtidig vandre Martin og Anders ind i gården, og Brudens far (Holger ’Fællessanger’ Hansen arrangerer dem til at spille. Som aftenen skrider frem, opstår der øjenkontakt mellem Anders og Hanne, selvom Hannes Fætter Karl (Per Lausgaard) prøver at forhindre det. Hannes farbror Jonas (Preben Lerdorff Rye) er efter at Anne er blevet enke bestyret Bakkegården. Jonas er noget af en tyran, som ikke tåler andre blander sig i hans affære. Hans søster Martha (Helga Frier) mor til Karl tager sønnens parti overfor Jonas, hvilket giver mange skænderier. Efter festen hvor Anders og Martin er gået til ro på hølofter. Anders syntes at brudgommen er heldig, at få en pæn pige og en gård. Martin fortæller ham, at han også en gang kunne få en pæn pige og en gård, men han ville hellere ud og opleve verden. Næste dag møder de en indbydende sø, og springer resolut i vandet, mens de bader bliver deres tøj undersøgt af en underlig snegl. Det viser sig at være en af Martins gamle venner Peter Villemose kaldet Klinke Hans (Christian Arhoff). Han tjener til livets ophold ved at klinke folks revnede Porcelæn. De tre slår følgeskab, og ender i Brunkulslejrene. Både Anders og Klinke Hans føler at der er noget der trækker i Martin. Han er på vej til Bakkegården, der hvor han tjente som ung, og hvor den unge pige som han var forelsket i boede. På Bakkegården er Jonas ved at tage magten fra Anna, og han har yderligere en trumf i baghånden hvis alt skulle gå galt. Martin og Anne mødes i haven, og han hører om hendes genvordigheder. Martin fortæller hende, at hun ikke må holde op med at kæmpe. Bakkegården er trods alt hendes. Da Jonas bekender kulør, og Anna ikke kan få hjælp i banken ser det sort ud. Klinke Hans kommer i tanke om at han engang havde arvet et Husmandssted, og han satte alle pengene i banken. Bankbogen havde han gravet ned i jorden ude i skoven. Efter næsten en hel nats søgen finder de bogen. Klinke Hans låner Anna alle pengene. Jonas får sit tilgodehavende, og smidt på porten, Hanne og Anders er blevet kærester, og Martin drager af igen. Han forærer Klinke Hans sine ting. Og vender tilbage til sin elskede Anna.
Bio Program