I Parkvænget nr. 34 i Hellerup bor højesteretssagfører Andreas K. K. Friis (Preben Mahrt), præsident for afholdsbevægelsens hovedbestyrelse. Han er en meget kultiveret og musikalsk mand, med forkærlighed for Mozart. Han holder med stor lidenskab, klassiske musikaftner. “Eine kleine nachtmusik” er hans foretrukne nummer. Han har dannet en kvartet med sin søster Betty (Clara Østø) . Hun spiller på kontrabas, fuldmægtig William Thomsen (Holger Juul Hansen) der spiller på fløjte og datteren Susanne, kaldet “Susy” (Nina van Pallandt) spiller på klaver. Hun har ind imellem svært ved at styre sin lyst til at slå over i moderne rytmer. I nabovillaen nr. 36 bor vingrosserer Janus Schmidt (Gunnar Lauring). Her er man ikke helt enig om musikvalget, Elisabeth Schmidt (Else Marie Hansen) grossererens kone er tidligere sangerinde og kan få ruderne til at klirre og glassene til at springe, når hun tager det høje C. Sønnen Peter (Frederik van Pallandt) er netop vendt hjem fra et studieophold fra Frankrig, hvor han skulle lære noget om vinfremstilling og forædling i et af faderens forretningsforbindelsers vinhus. Men han har brugt al sin tid til at studere Jazz i stedet for. Han hjembringer en stak grammofonplader, som kan drive hans far til vanvid. Imellem de to naboer er der en disharmoni, fordi landsretssagføreren fører en sag mod vingrossereren for falsk varebetegnelse. Det er noget med franske etiketter på spansk vin. I byen på Willies (Christian Arhoff) bar, som er et samlingssted for unge kunstner, træffer Peter tilfældigt Susy, og de to unge forelsker sig i hinanden, til stor irritation for deres forældre, der nu beslutter at bekæmpe hinanden med alle midler. En klog mand sagde engang: “Den der graver en grav for andre …..” . Peter vil lave en kunstnerknejpe, og får nogle kælderlokaler stillet til rådighed af sin far, på betingelsen af at, hvis det bliver en fiasko, skal han gå ind i familiefirmaet.
Bio Program