Pigen i søgelyset

Beskrivelse
Den purunge ekspeditrice Jonna Møller (Vivi Bak) deltager i en skønhedskonkurrence, hvilket resulterer i, at hun med et slag bliver hvirvlet ind i film, modeljob og showbusiness. Filmsproducenten Christian “Chris” Villads (Preben Neergaard), finder hendes type interessant og vil forsøge, for egen vindings skyld, at slå hende op som et nyt navn. Jonnas forældre Oscar Møller (Osvald Helmuth) og Agnes Møller (Else Marie Hansen) er i begyndelsen imod dette, men efterhånden giver de sig og begynder ovenikøbet at og tilskynde Jonna at fortsætte med sin nye karriere. Jonnas kæreste Hans Carstensen (Klaus Pagh) bryder sig ikke om hendes model- og filmarbejde, som han syntes er både tåbelig og latterlig. Men Jonna er forblændet af den glamour, hun er havnet i. Hun kan ikke se, at hun kun er en brik i det store spil. Chris begynder at få samvittighedsnag, for han er blevet forelsket i hende, men han er ude af stand til at trykke på den knap der stopper spillet. Fru Henriksen (Agnes Rehni) er en dygtig talepædagog, som er vant til at bedømme nye unge talenter. Hun nægter at læse med Jonna, fordi hun mener, at hun ikke ejer skyggen af chance for at gøre sig gældende. Hun betragter hende som total talentløs. Ved et cocktail party hører Jonna ved et tilfælde en samtale mellem Chris og hans veninde gennem mange år, Lis (Lily Broberg), og pludselig står det hende klart, at hun er ført bag lyset. Man har ikke fortalt hende sandheden om hendes mangel på talent, men kun brugt hende som en sensation i det kommercielle spil. I et TV-interview erklærer hun åben og frejdigt, at hun opgiver sin model og filmkarriere.

Bio Program