Cirkus Buster er kommet til byen. Det trækker store som små til sig. Det er med undrende øjne, man betragter den store aktivitet, der udfoldes ved rejsning af cirkusteltet. Direktør Buster (Buster Larsen) har trukket sig tilbage for at hvile sig, men han forstyrres gang på gang. Klovnen Viggo (Viggo Brodthagen) skal have forskud, og den unge smukke franske trapezkunstner Jasmine (Helle Virkner) er utilfreds med forretningsfører Hugo Molners (Palle Huld) placering af hendes vogn. Buster lover hende at tale med Molner. Buster er småforelsket i den smukke pige. Buster har helt overladt al regnskab til Molner, og ved forespørgsel, om der er penge til personalet, der ikke har fået løn, og til ham selv, der jo har mange penge tilgode. Molner svarer ham, at det nok skal gå alt sammen. Buster vil nemlig gerne betale sin gamle ven, direktør Holgersen (Mogens Brandt), nogle af de penge, han skylder ham. Cirkus har fået en hård konkurrent – fjernsynet. Det er svært at hamle op med. Cirkus Busters store trækplaster er deres kendte klovnenummer. Den fløjtende Bernhard (Bernhard Brasso), den hvide klovn Thorkild (Thorkild Lauritzen), den dumme Buster (Buster Larsen) og endelig Viggo – “Jeg skal skinne mig”. Ikke engang de kan fylde cirkus halvt op. Mangel på tilskuer gi’r Jasmine en ide: Artisterne må finde på nye numre og yde deres bedste, for der igennem at få fulde huse. Jasmine har et nummer, som hun gerne vil vise ham, men det var nær gået galt, så Buster forbyder hende at udføre det. Jasmine træffer drengen Hans (Tommy Kenter), en lidt kejtet dreng, der er til grin i skolen. Hans træffer også Buster, der fortæller ham, at det sværeste i livet er at blive accepteret som menneske, selv om man er en “klovn”. Jasmine laver en aftale med elefantdomptøren Tommy (Ole Wisborg) om, at hun vil lære ham fransk, hvis han vil lære hende dansk. De bliver forelsket i hinanden – alle mandfolkene i Cirkus er lidt forelsket i Jasmine. En dag Viggo spiser frokost på kroen, hører han Molner tale med en fremmed mand. Det viser sig at være Holgersen. Af samtalen fremgår det, at de to vil narre Cirkus fra Buster. Viggo iler hjem til Cirkus og fortæller, hvad han har hørt. Buster er rystet og fortvivlet. Hvis både Holgersen og Molner vil kræve deres tilgodehavende, er det en kendsgerning, at Cirkus er fallit og må lukke. Hans fortæller sine forældre, hvad der er ved at ske. I gymnastiksalen hvor drengene boltrer sig, trækker Hans sig tilbage. Lærer Jørgensen (Peter Marcell) mener, at drengene er så dygtige, at de kunne optræde med deres program. Hans får en ide og indvier Jørgensen i sin plan. Hans vil, sammen med kammeraterne, hjælpe Buster. Pigerne vil ikke stå tilbage for drengene, så der bliver stor aktivitet mellem børnene. Aviserne slår det stort op, og Hans er pludseligt blevet operationens midtpunkt. Molner informerer Holgersen om, hvad der er ved og ske. Han gi’r Molmer besked på at henvende sig til politiet og melde Cirkus for at udnytte mindreårige børn. Men uheldigvis for Molner er den vagthavende betjent Nielsen (Karl Stegger) Hans’ far. Han forstår at trække anmeldelsen ud, så det bli’r for sent at stoppe forestillingen. Nielsen mener at genkende Molner, og ved nærmere eftersyn viser det sig, at han er efterlyst, bl. a i Tyskland, for forskellige lovovertrædelser. Den besynderlige cirkusforestilling bliver en stor succes, og Cirkus Buster bliver reddet. Holgersen får intet ud af sit baghold, og Molner må vandre den tunge tur i fængsel.
Bio Program