I en storby som København er det almindeligt kendt at der findes en vis prostitution i bestemte gader, restauranter og private hjem. Det er for de fleste blevet en anerkendt tingenes tilstand der kun ophidser gennemsnitsdanskeren når pressen behandler et særtilfælde hvor politi og udenforstående er blevet blandet ind i. Behandlingen, dette dyk i en ukendt verden, virker spændende på nogen, afskyeligt på andre, og fra særtilfældene danner avislæserne sig en mening om problemer de næppe kender. Fra romaner og film forstærkes indtrykket af prostitutionen måske især overfor de unge som en elegant eller farverig verden med et væld af erotiske enkeltheder, der på filmlærredet eller i bogens blade serveres med tilpas kyskhed. Gaden uden ende er en autentisk beretning om prostitution. Filmen er baseret på interviews med unge prostituerede piger i København. I filmen repræsenteres pigerne af ukendte unge der for første gang står foran et kamera. Filmen er optaget On Location uden brug af studier. Filmen taler også til de forældre som uden angst sender deres datter det første skridt ind i amerikanerpigernes halvprostitution. Måske ved de ikke hvornår faren afløser den glade unge piges ungdomsforelskelse men i filmen trækker Dorthe de ting og oplevelser frem som hendes forældre overså, indtil det var forsent. På den unge kvinde som efter romanernes eller Hændelser fra det virkelige liv i ugebladenes spalter tiltrækkes af dette Frie miljø viser filmen en afgrund mellem underholdningsindustriens fantasifostre og livet blandt de virkelige prostitutierede. Filmens hovedperson Sunny en sød pige på 22 år der gennem sin barndoms kummer som er filmens indledning møder ”pigen på gaden” når hun i timevis sidder på en trappesten og venter sin mor hjem fra servitricearbejdet i en natrestaurant. Pigerne lever, vidste Sunny allerede som 6 årig, af den måde man får børn på. Naturligt vil nogen sige, uafvendeligt føles det i filmen, glider Sunny, den dag hun sendes hjemmefra ud i prostitutionen i skikkelse af hendes bedste veninde der i en stærkt virkende scene med dagligdags ord forklarer sin nye Protegé hvordan man laver penge. Sunnys mening om trækkeriet som en Pæn levevej står i hård kontrast til den halvgamle berusede pige, der filmen igennem fra sit stambord i cafeen kommenterer de for Sunny så almindelige hændelser og oplevelser, hun for 50 til 75 kroner udsætter sig for. I nærbilledets afslørende lys forudsiges der Sunny en tilværelse ved samme bord, i en evig dunst af øl og brovtende mænd. Pigen Lene der gennem Hellerup festers krukkede løssluppenhed er blevet følelseskold og på samme tid kærlighedshungrende bliver gennem filmen den Dyre pige der udadtil og i sine egne udtalelser priser sit ideelle liv. I hendes ord spores efterhånden et behov for selv det jævneste ægteskab der aldrig ser ud til at blive en realitet for en pige der ikke tør stole på et eneste kærligt ord fra en mand. I filmens sidste halvdel møder tilskueren en mere og mere udtalt hunger efter det liv tilskueren selv fører en trang efter det mest borgerlige ensformige liv hvis det blot er sammen med en mand der er ens egen.
Bio Program
