Det meget forfaldne, men underskønne og romantiske gamle slot Liljenborg, ejes af en i sand landadelig stil falleret Greve Ditlev Liljenkrone (Henning Mortizen). Familien har længe levet over evne, så for at afværge den totale katastrofe må hushovmester Lundgren (Henrik Bentzon) vise turister rundt på slottet, og derved at skaffe nogle småmønter. Familien har store problemer med at holde kreditorene fra døren. Derfor skjuler de sig der, hvor der normalt ikke er adgang for udvedkommende. Mange prioriteter er for længst forfaldne, og katastrofen er nærmere end den unge Greve, hans velbyrdige moder enkegrevinde Henriette (Else Marie Hansen), hans elskelige faster baronesse Sophia Løwenholck (Clara Pontoppidan) og hans noget særprægede fætter Baron Alfred Løwenholck (Bjørn Puggaard-Müller) er vidende om. En initiativrig og pengestærk industrimagnat K.K. Simonsen (Karl Stegger) er ude efter hele godset. Han vil anlægge en fiskerihavn, sildemelsfabrik osv. ud til havet. Han har derfor, i sin datters navn, opkøbt alle prioriteter på slottet. Ved kontraktens underskrift forærer han datteren Lise Simonsen (Hanne Borchsenius) slottet, for, som han siger; “Jeg skal kun bruge jorden, slottet det gamle “lort” må du sgu gerne få”. Den vordende godsejerinde tager, som turist, ned for at tage slottet i øjesyn, og finder ud af, hvad det kan bruges til. Lise bliver forvekslet med den nye stuepige, og bliver rendt totalt over ende af Grev Ditlev. Hun har haft et mindre automobiluheld, og hun bliver indbudt til at overnatte på Slottet. Den unge greve gør sit bedste for at leve op til slægtens valgsprog “Omnia pro Femina” – Alt for kvinden – uden at ane, at det er slottets nye ejerinde, indtil hans taktik hæmmes af, at han er ved at blive virkelig forelsket. Men en for længst afdød forfader, den, i én støvle, evigt spøgende oberst Kammerherre Grev Peder Joachim Liljenkrone (Henning Mouritzen) forlanger slægtens gode navn, renommé og valgsprog fulgt til punkt og prikke, og mager det så, at alle brikkerne i kærlighedens puslespil alligevel falder på plads. Næste morgen ankommer K. K. Simonsen komplet, med retsbetjente og vurderingsmænd for, at overtage slottet til ære for fremskridt, maskinlarm og sære dufte. Men da han til sit ufattelige raseri ser sine planer kuldkastet, for at hans forelskede datter selv kan overtage hele herligheden – Slottet og Parken – og sammen med sin elskede Greve Ditlev, og hans lidt aparte familie, skabe en lukrativ turistforretning ud af det hensygnende minde om en svunden kultur.
