Et sted i farvandet om Danmark på en lille ubeboet ø bor skuespilleren Felix Michaelsen (Preben Lerdorff Rye), han har trukket sig tilbage til ensomheden efter at en skandale havde ramt ham. En dag dukker der en ung kvinde op på øen journalist Ulla Schmidt (Hanne Borchsenius), hun er ude efter en historie til sit blad, hun fortæller Felix, som ikke genkender hende, at hun for 4 år siden havde lavet et interwiv med ham, hendes første. Felix afviser hende meget bestemt, og tilbyder at sejle hende til fastlandet. Inden de tager af sted fortæller Ulla om sin fars død sidste år, han døde en smertefuld død, af svampeforgiftning, mens han opholdt sig alene i et sommerhus. Det var ligesom om det løste noget op for Felix, han beder hende blive så vil han fortælle hende hvad der fik ham til at søge ensomheden. “Jeg var engang en lovende skuespiller i et godt team, på et godt teater, vi spillede gode teaterstykker af kendte forfattere. Mit ægteskab var i en kedelig fase, min kone Else (Karen Marie Løwert) og jeg talte næsten aldrig sammen, det var nok derfor at jeg ikke så hvad der var under opsejling. Til gengæld tilbragte jeg mangen en erotisk og stormfuld nat med en af kollegaerne fra teateret, Tove Møller (Lotte Tarp). Hun lagde pres på mig for at jeg skulle søge skilsmisse, men det var jeg overbevist om, at Else aldrig ville gå med til, at lade sig skille. Sagt i spøg, jeg skal måske slå hende ihjel, hvortil Tove sagde ”Ja Tak”, tillagde jeg ingen betydning. Samme morgen da jeg stille og rolig ankommer hjem, finder jeg Else liggende død på gulvet. Der er ingen tegn på at hun er blevet overfaldet. Hun havde haft et par veninder på besøg Kirsten (Jeanne Darville) og Grethe (Vera Gebuhr). Jeg havde i løbet af dagen været i skoven for at plukke svampe, til deres middag, senere viste det sig dog, at Kirsten og Grethe ikke havde spist med. Det blev konstateret at Else var død af svampeforgiftning, og et stort kvantum spiritus. Dr. Gregersen (Bendt Rothe) fortalte, det som jeg burde havde set var ved at ske, nemlig at Else var blevet alkoholdeist. Kriminalassistenten (Bertel Lauring) bad mig forklare hvor jeg havde været fra forestillingen var slut til kl. 5 om morgenen, jeg holdt fast ved, at jeg havde fået en ny bil og var kørt en tur, for ikke at blande Tove ind i historien, fortalte jeg politiet at jeg havde været alene. Min kollega Mathisen (Karl Stegger) fik mig på højkant, så jeg kunne klare aftenens forestilling, selvom tankerne kværnede rundt inde i mit hoved. Der var skrevet spalte op og spalte ned i aviserne, om de mystiske omstændigheder der var omkring Elses død, der stod ikke med rene ord, at jeg havde myrdet hende, men publikum havde en anden mening, trods det at jeg var frikendt for alt hvad der havde med min kones død at gøre. Direktør Richard (Axel Strøbye) havde en film på bedding, og hovedrollen var som støbt til mig, men på grund af den megen virak der er omkring min person, havde han fået kolde fødder. Han tilkalder sin instruktør Frank (Carl Ottosen) for at få hans hjælp, til at løse deres problem. Imidlertid ankommer journalisten Phillip (Keld Jacobsen), som var blevet tilkaldt af Richard, både Richard og Frank øjner chancen for hjælp gennem ham, de vil have ham til at skrive en stor artikel om mig, så filmselskabet redder æren, og den million som de har i klemme. Men Phillip fortæller dem, at det kan han ikke idet jeg hverken er dømt eller frikendt af retten, derfor er der ingen historie. Jeg får at vide af Richard at filmen er noget værre ”Lort” og den ikke bliver lavet, men jeg forstår godt en fin hentydning, så jeg forlod kontoret meget såret og nedbrudt. Udenfor døren hører jeg direktøren telefonerer til en skuespilkollega Poul Martin, og beder ham spille alle tiders rolle i en brandgod film”. Felix som under sin beretning, har stået med ryggen til Ulla vender sig om og spørger om hun stadig ønsker at skrive hans historie. I første omgang vil hun forlade øen, men da hun spørger ham om der slet ikke er noget han savner, ser hun hans forpinte blik, og sammen går de tilbage til sommerhuset.
Bio Program
