I den nordligste del af Atlanterhavet ligger Troldø. Den barske natur har gennem mange år været med til at forme tilværelsen, for den eneste familie som bor der: Den strenge bedstemor Gunhild (Bodil Ipsen), hendes bror Jonas (Gunnar Lauring), svoger Peter (Peter Malberg), Enok (Louis Miehe-Renard) hendes barnebarn og den gamle huskarl Jacob (Jacob Nielsen). Gunhilds fremskredne alder gør, at hun tænker på familiens fremtid, og slægtens videreførsel. Derfor ønsker Gunhild, at Enok skal finde sig en sød og hjælpsom kvinde, han kan gifte sig med. En som kan skænke ham børn og velsignelse, og derved sikre slægtens fremtid. Enok er lidt af en enspænder, noget naiv. Han har overhovedet intet kendskab til, hvordan han kan finde en pige, som vil gifte sig med ham. Jonas og Peter overgår hinanden med, hvordan de lagde kvinder ned i deres unge dage, men intet af det forstår Enok. Ved en list fra Gunhilds side får hun overtalt de 2 gamle stabejsere til at hjælpe Enok. De trækker lod om, hvem der skal følge Enok til Vesterbø, Peter trækker det længste strå. Gunhild har en ven på Vesterbø Nystuebonden (Børge Møller Grimstrup) han har 3 giftefærdige døtre. En af dem må bekomme Enok. Der har været ført strid mellem Nystuebonden og en anden slægt på øen, men da Peter og Enok ankommer, er der indgået forlig, og der holdes bryllup. Enoks kluntede forsøg på at kontakte bruden (Hanne Winther-Jørgensen) udvikler sig til et gevaldigt slagsmål, der får Enok til at flygte. Han havner i et bønnemøde Her træffer han vækkelsesprædikanten Rubanus (Poul Reichhardt) og hans unge datter Eva (Birte Bang). Enok har før truffet Rubanus og Eva, men har aldrig turdet tiltale Eva. Peters søster er død og hun har efterladt ham en pæn sum penge. Han tager til Thorshavn, hvor han lever en tilværelse som en greve. Enok må tage turen hjem alene. Jonas er godt træt af tilværelsen, og beslutter at rejse til Storefjord sammen med Enok. Hans gamle ven Sofus har en datter på 18 år, og hende skal Enok have, – dermed færdig -. På vejen dertil besøger de en hvalfangerstation som Jonas kender. Han betragter sig stadig, trods sin høje alder, som den bedste Hvalfanger nord og sønden for Ækvator. Den uheldige Sally (Berthe Qvistgaard), som arbejder i kantinen på hvalfangerstationen, bliver fyret af bestyreren (Kjeld Jacobsen), fordi hun slår alting i stykker. Bestyreren opdager Jonas, og vil spille ham et pus. Jonas fortæller om sit ærinde med , at finde en kone til Enok. Under det efterfølgende drikkegilde, hvor Jonas’ pralerier om sine ungdoms heltegerninger, bliver han opfordret til at vise, hvordan man affyrer en harpun. Det går selvfølgelig galt, og Jonas bliver til grin. Sally som har hørt, hvad Jonas er i gang med, trøster ham. Tilfældet vil at Rubanus og Eva holder bønnemøde på stationen, og her dumper Enok ind. Han er temmelig beruset og Rubanus, som netop ved hans indtrængen, holder dundertale om beruselse, får Enok til at flygte. Jonas tager Sally med til Troldø. Hun tror hun skal giftes med Enok. Gunhild udspørger Sally om, hvad hun kan, og indser, at hun ikke er en kone for Enok. I Thorshavn bliver Peter sat i fængsel, men Rubanus redder ham ud af suppedasen, og sammen drager de alle 3 til Troldø. Rubanus lader ikke en sådan chance gå fra sig. Der bliver holdt bønnemøde hos familien. Gunhild ser straks, at der kunne blive et godt par ud af Eva og Enok. Hun beder Rubanus, om ikke han vil lade Eva blive hos dem, for de har et stort behov for hjælp og sådan bliver det. Eva er en sød og dygtig pige, og for første gang formår Enok, at tale ubesværet med en fremmed. Men han har stadig svært ved at forstå forholdet mellem mand og kvinde. Men Gunhild er en klog, gammel kvinde. Hun får sat tingene på plads, og det lykkes endeligt at få øjnene op på Enok, de unge finder sammen. Gunhild drager et lettelses suk, slægtens fremtid er sikret.
