Den 17 årige Birthe Esruth (Inger Sundh) overrasker sin mor Siv Holm (Gun Falck), der sammen med sin elsker, Læge Leo Schmidt (Klaus Pagh), har hengivet sig i seksuel ekstase. Birthe bliver chokeret over, at hendes mor har en elsker. Hun tror som andre unge, at når man har passeret de 30 år, har man ikke behov for noget sexliv mere. Konfrontationen mellem Birthe og Leo er meget skarp. Hun vil vide, om han agter at gifte sig med moderen, men det ønsker Siv ikke, for Leo er gift og han ønsker ikke skilsmisse. Birthe kender Leos datter Grethe. De er på den samme skole i Schweiz. Hun fordømmer ham for hans forhold til moderen. På Hospitalet har Leo og Siv en samtale om episoden den foregående aften. Han er nervøs for, at Birthe vil fortælle hans datter om hans sidespring. Birthes skuffelse over moderen, vender sig til forargelse, da hun dagen efter finder et massageapperat og nogle nøgenfoto af moderen. Da hun starter grammofonen, hører hun lyde, som kun kan fremkomme under et samleje. Nedtrykt forlader hun hjemmet og på sin flugt gennem natten, bliver hun samlet op af 2 unge mænd Egon og Max (Søren Strømberg og Bent Warburg), som ta’r hende med til en GoGo-danseetablissement. Et miljø, hvor der eksperimenteres med forskellige rusmidler. Her møder hun negeren Stephen (Tom Scott), en ung kandidat, som arbejder på samme hospital som hendes mor. En bande motorcykelbøller dukker op og starter et gevaldigt slagsmål. Det lykkes Egon og Birthe at slippe væk. Han tager hende med til sit tilflugtsted en hashhule, hvor alt er tilladt, selv det mest intime. Egon forsøger at voldtage Birthe, men det lykkes hende at afværge dette. Samtidig har Steffen opsøgt bulen for at studere i marken, i forbindelse med hans uddannelse som psykolog. Han hjælper Birthe væk og tager hende med hjem til sin lejlighed. Stephen prøver at berolige hende, men hendes hysteri vækker Stephens kusine Lisa (Ellen Faison), som er en af GoGo pigerne fra danseetablissementet. Lisa tror, at Stephen har lumske bagtanker med Birthe, så hun tager sig af hende. Siv er meget urolig over datterens forsvinden. Hun står helt uforstående overfor datterens reaktion. Stephen opsøger Siv på hospitalet og fortæller hende, at Birthe opholder sig hos ham. Han fraråder Siv at kontakte datteren foreløbig, på grund af hendes sinds uligevægtighed. Lisa fortæller Birthe, at Stephen er forelsket i hende. Hun kan godt forstå ham, for hun syntes at Birthe er en smuk pige. Birthe bedyrer, at hun aldrig vil giftes, Hun hader mænd. De er brutale og vulgære. Det er noget der behager Lisa, som er lesbisk. Hun forfører Birthe, der i sit had til moderen er et nemt offer. Hun opdager, at det er en behagelig fornemmelse og lader stå til og hun opnår sit livs første orgasme. En aften erklærer Stephen, Birthe sin kærlighed, men hun afviser ham. Han tror det er fordi han er sort. Lisa har fundet det nøgenfoto af Siv, som Birthe har gemt i sin taske og mens hun forfører hende igen, fortæller hun Birthe, at hun er seksuelt tiltrukket af sin mor og at hun skal tænke på hende under seancen. Under den erotiske sammensmeltning oplever Birthe de sidste dages turbulente oplevelser så intenst, at hendes orgasme er enorm. Oplevelsen får hende til at flygte og hun vender hjem til sin mor. Her finder hun Stephen og hun søger ind i hans favn. Hun erkender, at hun elsker ham. Birthe har gjort sig fri fra fortidens hæmninger. Hun trodser alle fordomme og gi’r sig hen i sin nyopdagede kærlighed, som ender med, at hun og Stephen gifter sig.
Bio Program